Forside Generelle nyheder Nye lamper rammer hylderne i JYSK: Se dem her

Nye lamper rammer hylderne i JYSK: Se dem her

Jysk
HelgaQ / Shutterstock.com

Flere af dem er allerede sat til salg.

Efteråret er højsæson for hjemlig hygge, og her kan belysning være med til at gøre en stor forskel.

En bordlampe ved sofaen, en gulvlampe i læsehjørnet eller en dekorativ lampe i entréen kan skabe små oaser af lys, der gør hjemmet mere indbydende.

Mindre lamper er blevet en populær måde at tilføje både funktion og personlighed til indretningen. I JYSKs indendørssortiment er flere af sæsonens lampenyheder kendetegnet ved organiske former, varme nuancer og fleksible designløsninger, der gør dem nemme at integrere i hjemmets forskellige rum.

“Når efteråret nærmer sig, bliver lys en vigtig del af den stemning, vi ønsker at skabe i hjemmet. Derfor har vi i efterårs- og vintersortimentet fokus på lamper, der både er dekorative, fleksible og med til at gøre hjemmet mere hyggeligt,” siger Tina Jensen, der er Category Manager i JYSK med ansvaret for boligartikler.

En lille lampe med stor effekt

Et af sæsonens bud på stemningsfuld belysning er LIAM. Med sine bløde, organiske former og den lyse khaki nuance fungerer lampen både som lyskilde og dekorativ detalje i hjemmet.

Det skriver JYSK selv i en pressemeddelelse.

Det skulpturelle design tilfører karakter til indretningen, mens den kompakte størrelse gør den velegnet til alt fra reoler og sideborde til vindueskarme og natborde.

“LIAM er en af de nyheder, vi har været mest spændte på, og den har allerede solgt langt over forventning. Lampen er lidt af en eyecatcher og skaber et virkelig hyggeligt lys,” siger Tina Jensen.

Senere på sæsonen udvides sortimentet med FREDDY, der med sin kombination af kromdetaljer og glas i den trendaktuelle khaki nuance tilfører et elegant udtryk til indretningen.De dekorative striber i glasset er unikke for hver lampe og gør FREDDY til en dekorativ detalje, der er lige så iøjnefaldende slukket som tændt.

Funktion og design i balance

Blandt sæsonens nyheder finder man også de genopladelige batterilamper MARINUS og FLORIAN, som deler det samme tidløse design i mat mørkebrunt metal.

Med den indbyggede dimmerfunktion kan lysstyrken tilpasses stemningen, uanset om der er brug for praktisk belysning eller et blødere lys til hyggelige efterårsaftener.

Bordlampen TONY forener funktion og design i et enkelt, skandinavisk udtryk. De lyse nuancer og de rene linjer gør lampen nem at integrere i indretningen, hvor den tilfører både lys og hygge til hjemmets rum.

Ads by MGDK