Forside Generelle nyheder Rema 1000-beslutning rammer pensionister: “Jeg ønsker at I genovervejer den”

Rema 1000-beslutning rammer pensionister: “Jeg ønsker at I genovervejer den”

Handlepose, shopping net, Rema 1000, matbutikk
Rema 1000

Beslutningen har fået mange til tasterne.

Lige nu læser andre

Den 1. december er en æra forbi.

Rema 1000 har valgt at lukke indkøbstjenesten Vigo, hvor man kan få en anden til at handle ind for sig.

Beslutningen har fået kunder fra hele landet op i det røde felt, og opslaget, hvor nyheden bliver præsenteret, har i skrivende stund fået tæt på 2.000 kommentarer.

Især ældre og gangbesværede føler sig ladt i stikken.

For mange har Vigo været den hjælpende hånd i hverdagen, som har fået hele puslespillet til at gå op, men det er altså snart slut.

Farvel til trygheden

Læs også

En stor del af de kommentarer, Rema 1000 har fået, bærer præg af enten frustration og bekymring.

“For en dårligt gående pensionist er dette et hårdt slag. Jeg bruger tjenesten hver uge og får svært ved at undvære den,” skriver en kunde ifølge Faglig Senior.

Andre bevarer optimismen og beder Rema 1000 om at genoverveje beslutningen:

“Jeg ønsker at I genovervejer den beslutning,” lyder det fra en anden bruger.

Flere frustrerede kunder påpeger tilmed, at Vigo ikke bare er en stor hjælp, men at tjeneste har været med til at give dagligdagen lidt ekstra tryghed.

Læs også

Nu skal de trofaste kunder dog finde et alternativ, og det er ikke lige let for alle:

“ØV. Jeg er desværre en af dem der kommer i klemme her, og ikke rigtig har andre muligheder for at få handlet,” skriver en kvinde.

Rema 1000 rokker sig ikke

Rema 1000 har sidenhen reageret, og der er ikke ligefrem lys forude:

“Beslutningen står ikke til at ændre, men vi kan forsikre om, at det bestemt ikke har været nogen let beslutning,” lyder meldingen.

De påpeger dog, at Nemlig og Bilka har tjenester, som leverer til døren.

Læs også

Rema 1000 vinker farvel til Vigo grundet faldende popularitet. Tjenesten bliver brugt af færre og færre, og den norske supermarkedskæde vil derfor prioritere at bruge kræfter på andre projekter, herunder ‘Køb & Hent’.

Ads by MGDK