Et nyt tiltag har nu set dagens lys.
Lige nu læser andre
Mange har samme rutine, når der skal handles ind.
Indkøbsnettet ryger over skulderen, varerne bliver fundet, og så mangler man kun køen ved kassen.
Tillid er en forudsætning for den enkle handel, der hver dag udspiller sig mellem butikker og kunder.
Den tillid er dog under pres flere steder i landet.
Butikstyverier får detailhandlen til at stramme grebet, og i en Rema 1000-butik i Frederikshavn har det nu ført til et nyt tiltag.
Læs også
Kunder må nemlig ikke længere tage tasker, rygsække eller net med ind i butikken.
Ved indgangen mødes kunderne af en seddel med beskeden om, at alle tasker skal afleveres ved kassen.
Her kan de enten låses inde i et skab eller opbevares bag kassen af personalet, mens indkøbene foretages.
Det skriver B.T.
En undtagelse
Baggrunden for beslutningen er ifølge kæden et stigende antal tyverier.
Læs også
Butikken ved Frederikshavn Station har været særligt hårdt ramt, og det har fået købmanden til at indføre restriktionerne.
Tiltaget står dog ikke alene, da udvalgte varer også er blevet sikret. Dyrere kødvarer er nu låst inde i køledisken og kan kun udleveres ved henvendelse til personalet.
Købmand Line Dannow beklager i opslaget de gener, ændringerne kan medføre for loyale og ærlige kunder.
Kommunikations- og ansvarlighedsdirektør i Rema 1000, Jonas Schrøder, bekræfter i et skriftligt svar, at beslutningen er truffet på baggrund af en konkret vurdering af situationen i området. Ifølge ham er der tale om en undtagelse.
For mange kunder er det en uvant oplevelse at skulle aflevere sine personlige ejendele ved indgangen til en dagligvarebutik.
Læs også
Tasken er for de fleste en naturlig del af indkøbsturen, og ændringen har derfor skabt debat.
Så hvis du skal en tur forbi Rema 1000 i Frederikshavn, så skal du være opmærksom på, at du altså må afgive nettet, før indkøbsturen går i gang.