Forside Generelle nyheder Så mange penge havner i statskassen, når du handler dagligvarer

Så mange penge havner i statskassen, når du handler dagligvarer

Indkøbskurve, Netto, handle, supermarked
Foto: Privat

Det er da også en sjat…

Lige nu læser andre

Når danskerne lægger dagligvarer i indkøbskurven, ryger en stor del direkte i statskassen i form af moms og afgifter.

Med det udvidede producentansvar, der trådte i kraft 1. oktober, bliver den regning, der betales til det offentlige via indkøbskurven, endnu større.

En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd viser, at danskerne i gennemsnit handler for 155 kroner, når de køber ind til dagligdagen.

Heraf udgør moms og punktafgifter cirka 45 kroner. Det svarer til 29 procent.

”Danmark er det eneste land i Europa, der ikke har en lavere moms på fødevarer. Det betyder, at prisniveauet ligger markant højere end i nabolandene,” siger Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd (DSK), og fortsætter:

Læs også

“Oven i det kommer bureaukrati og administration – og nu også det udvidede producentansvar, som helt sikkert vil kunne mærkes af danskerne, når de handler dagligvarer.”

DSK har tidligere vurderet, at offentligt bureaukrati koster de danske købmænd 1,3-1,8 milliarder kroner årligt.

Det udvidede producentansvar føjer yderligere gebyrer og administration til – og regningen ender hos forbrugerne.

”Alle er enige i princippet om, at forureneren skal betale. Men den måde, vi indfører det på i Danmark, risikerer at gøre regningen unødigt høj for forbrugerne. Det burde være muligt at finde en mere enkel og omkostningseffektiv model,” siger Jannick Nytoft.

For den enkelte dansker betyder det, at en indkøbskurv på 155 kroner fremover kan stige til 158 kroner – oven i den almindelige prisudvikling på fødevarer.

Fakta

  • Gennemsnitlig indkøbskurv: 155 kr.
  • Heraf moms: 31 kr.
  • Heraf punktafgifter: 14 kr.
  • Samlet andel moms og afgifter: ca. 29 pct.
  • Forventet prisstigning fra udvidet producentansvar: ca. 2 pct. = 3 kr. pr. kurv
Ads by MGDK