Det sikrer dig på den lange bane.
Lige nu læser andre
Stort set alting er steget i pris gennem de senere år.
Det betyder, at mange danskere bruger lidt ekstra tid på at holde styr på regningerne.
Der bliver sat lup over samtlige kontoudtog, og flere leder konstant efter steder, hvor der kan spares en smule.
Udover at hverdagen skal hænge sammen, skal der også spares op til alderdommen, og i den forbindelse viser det sig, at mange danskere benytter sig af samme skattefradrag.
Det skriver Ekstra Bladet.
Stor stigning i fradrag
Læs også
Ifølge Danmarks Statistik fik danskerne ekstra pensionsfradrag for 22,99 milliarder kroner i 2024.
Det er den største sum, siden ordningen begyndte i 2018, og samlet set er der udbetalt mere end 132 milliarder kroner.
Cheføkonom i Danica Pension Mads Moberg Reumert knytter et par kommentarer til udviklingen:
“Det ekstra pensionsfradrag gør det markant billigere at spare op til pension. Det er en af de mest effektive måder for danskerne at sikre sig selv økonomisk tryghed på i hele alderdommen,” siger han.
Personer, som har 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, får den største fordel. Her udgør fradraget 32 procent af indbetalingerne, mens andre kan hente 12 procent.
Ændringer på vej
Læs også
Derudover er det værd at kaste lys over, at 300.000 danskere får mindre fradrag fra næste år, fordi skattesystemet justeres.
“Med ændringerne i skattesystemet fra næste år vil denne gruppe få et mindre fradrag ved pensionsindbetalinger fremover, sammenlignet med i år,” siger Mads Moberg Reumert.
Derfor kan man med fordel indbetale lidt ekstra inden årets afslutning, hvis man har en reserve, som alligevel ikke skal bruges.
Det kan sikre dig mange tusinde kroner på den lange bane.