Jesper BengtsonInden længe sker det.
Hver dag står vi over for både store og små valg.
De kan omhandle arbejdsopgaver, familielivet, hvad der skal på aftensmadsbordet og meget mere.
Danske borgere, der har rundet de 60 år, skal nu gøre sig klar på at træffe et valg, der er lidt større, end dem, de typisk foretager i hverdagen.
Sagen er den, at ældrerådsvalgene løber af stablen senere på efteråret, og her får over en million danskere mulighed for at få indflydelse.
Der er dog en lille hage, som gør det hele en anelse mere besværligt. Måden, der skal stemmes på, varierer nemlig fra kommune til kommune.
Det skriver Faglig Senior.
Danske Ældreråd har lavet en undersøgelse, der sætter lup over de store forskelle i måden at stemme på.
I 56 kommuner er der tale om fremmøde, og her afholdes ældrerådsvalgene samtidig med kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november.
Det viser sig da også, at fremmøde får flest til at give sin mening til kende.
Ved seneste valg deltog 57,6 procent af de vælgere, der skulle møde op. Til sammenligning lå procentsatsen på 40,8 ved brevvalg, og den var helt nede på 27,6 for dem, der skulle stemme digitalt.
“Vi ved, at fremmødevalg, hvor man sætter sit kryds i en stemmeboks samme dag som kommunalvalget, er den valgform, der giver den højeste stemmeprocent. Når mange kommune anvender andre valgformer, er det et problem for lokaldemokratiet,” lyder det fra Inger Møller Nielsen, der er formand i Danske Ældreråd.
55, 17 og 17
Trods ovenstående tal vælger kun 55 kommuner at invitere til fremmøde, som sikrer den højeste deltagelse.
17 kommuner har besluttet sig for digital afstemning, mens andre 17 går med forskellige former for brevvalg. Enkelte steder kombineres metoderne.
Ældreråd er lovpligtige i alle kommuner og virker som bindeled mellem borgere og politikere i spørgsmål om ældrepolitik.
Legitimiteten afhænger af, at rådene vælges af et bredt udsnit af de ældre.
”Ældrerådene sikrer, at ældre får en stemme i det lokale demokrati. Men hvis deltagelsen falder, risikerer vi, at rådene ikke får den legitimitet, der skal til,” advarer Danske Ældreråd.
I alt er mere end 1,5 millioner danskere stemmeberettigede, men da visse – ganske få – kommuner afholder valg på andre tidspunkter, vil omkring en million have mulighed for at stemme senere på efteråret her i 2025.
