Hvert år drager tusindvis af danskere mod sydens sol og varme.
Men hvordan de gør det er typisk forskellige, for mens nogle sværger til campingvognen er der andre, der foretrækker at det er på hotel.
Hos Sunweb, der er blandt de tre største feriearrangører i Danmark, vælger 77 % et all-inclusive hotel denne sommer.
Sådan skriver de selv i en pressemeddelelse.
Det er en lille stigning fra sidste sommer, hvor tre ud af fire valgte all-inclusive konceptet, dvs. at rejsens pris indeholder fly, hotel, mad, drikke, snacks og underholdning på hotellet.
Hos Sunweb, der er blandt de tre største feriearrangører i Danmark, vælger 77 % et all-inclusive hotel denne sommer. Det er en lille stigning fra sidste sommer, hvor tre ud af fire valgte all-inclusive konceptet, dvs. at rejsens pris indeholder fly, hotel, mad, drikke, snacks og underholdning på hotellet.
"Siden all-inclusive konceptet for alvor begyndte at tage fart på bagkant af finanskrisen, er kurven gået kraftigt opad, og i en tid som nu, hvor verden buldrer lidt ekstra højt, er all-inclusive konceptet mere efterspurgt end nogensinde tidligere.
Det er fordi, du i princippet kan lade dit betalingskort blive hjemme, for alt er betalt – i kombination med, at det er nemt og overskueligt, så du hurtigt kan sænke skuldrene og komme i feriestemning," mener Jan Lockhart, der er landechef for Sunweb i Danmark og Sverige.
Fra udskældt opkomling til bedre balanceret samliv
Det populære feriekoncept har tidligere været udskældt – bl.a. var der i konceptets spæde begyndelse en del hoteller med svingende kvalitet.
I dag er kvaliteten på all-inclusive hoteller generelt høj, fordi dårlig kvalitet simpelthen ikke overlever i et marked med bevidste og kræsne kunder.
De fleste, der bor på all inclusive hoteller, holder af at gå ud at spise et par gange i løbet af ferien, så der i dag også er opnået et mere balanceret samliv mellem de lokale restauratører og all-inclusive hotellerne.
Det er specielt store grupper, som flere generationer eller vennegrupper, der rejser sammen samt børnefamilierne, der vælger all-inclusive på ferien.
I få lande, som Tyrkiet og Egypten er andelen af all-inclusive hoteller op mod 90 %, mens den er betydeligt lavere i f.eks. Grækenland, hvor mange stadig foretrækker de lokale tavernaer.