Forside Generelle nyheder Trist nyt til tusindvis af danskere: Fast udgift stiger med...

Trist nyt til tusindvis af danskere: Fast udgift stiger med 1.000 kr. om måneden

penge
Shutterstock

Nu er det slut.

Lige nu læser andre

Mange danskere har oplevet, at hverdagen er blevet dyrere gennem de seneste år.

Priserne i supermarkederne er steget, elregningen er skudt i vejret, og det er blevet dyrere at låne penge til en bolig.

Det er dog ikke alle, der har mærket sidstnævnte.

Boligejere med F5-lån, der fik fastsat deres rente for fem år siden, har haft usædvanligt lave omkostninger.

Renten har ligget på minus 0,17 procent, hvilket har gjort lånene ekstremt billige, men nu er en ny virkelighed ved at indtræffe.

Læs også

Det skriver B.T.

Ny rente

Nu bliver renten nemlig fastsat på ny for de kommende fem år, og dem, der har haft F5-lån, kan se frem til at sidde markant dyrere.

Tal fra Realkredit Danmark peger på, at renten lander omkring 2,72 procent.

Ser man på et almindeligt boliglån på en million kroner med afdrag, får renteændringen tydelige konsekvenser for privatøkonomien.

Den månedlige betaling efter skat bevæger sig fra 3.339 kroner til cirka 4.325 kroner, hvilket svarer til knap 1.000 kroner ekstra hver måned.

Læs også

Effekten er endnu mere markant for boligejere, der har valgt afdragsfrihed.

Her betyder den nye rente, at en månedlig ydelse på 495 kroner vokser til omkring 2.071 kroner efter skat.

Har man et større lån, bliver forskellen naturligvis kun større.

Mange har skiftet

Omtrent halvdelen af F5-lånerne har allerede valgt en anden løsning. Det oplyser Realkredit Danmark.

Nogle er gået over til fast rente. Her stiger ydelsen på et lån på en million kroner med afdrag typisk 200 til 300 kroner om måneden. Til gengæld kender man renten de næste 30 år og kan senere omlægge lånet.

Læs også

Andre har valgt F-kort og Kort Rente. Her ligger renten omkring 2,3 til 2,4 procent, og den justeres så hvert halve år. Falder renterne, får man hurtigt glæde af det.

Risikoen er dog større. Stiger renterne, kan ydelsen blive højere end ved at have låst renten i længere tid.

Ads by MGDK