Jens Asbjørn Bøgen
Som svar sagde den ukrainske udenrigsminister Andrij Sybiha til Ungarn, at “I behøver ikke at fortælle den ukrainske præsident, hvad han skal gøre eller sige, og hvornår”.
Som svar sagde den ukrainske udenrigsminister Andrij Sybiha til Ungarn: “I behøver ikke at fortælle den ukrainske præsident, hvad han skal gøre eller sige, og hvornår”.
Hvad sker der?
Spændingerne mellem Ukraine og Ungarn er blusset op, efter at et ukrainsk droneangreb forstyrrede en vigtig russisk olierørledning.
Angrebet standsede midlertidigt leverancer af råolie gennem Druzhba-rørledningen – en afgørende forsyningsrute for Ungarn – og udløste en skarp diplomatisk udveksling.
Zelensky antyder pres via rørledningen
Den 24. august antydede Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, at Ungarns støtte til Ukraines EU-medlemskab kunne få betydning for fremtiden for Druzhba-rørledningen.
“’Druzhbas’ eksistens afhænger af Ungarns holdning,” sagde han med henvisning til navnet, der betyder “venskab” på russisk.
Ungarn anklager Ukraine for trusler
Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó fordømte straks Zelenskys udtalelser og kaldte dem en direkte trussel mod Ungarns suverænitet og energistabilitet.
“Vi opfordrer Volodymyr Zelensky til at stoppe med at true Ungarn og til at stoppe med at bringe vores energisikkerhed i fare,” skrev Szijjártó på Facebook.
Kiev slår tilbage mod Budapest
Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha svarede igen på sociale medier, hvor han forsvarede Zelenskys udtalelser og udfordrede Ungarns afhængighed af russisk energi.
“I behøver ikke at fortælle den ukrainske præsident, hvad han skal gøre eller sige,” skrev han på X. “Ungarns energisikkerhed er i jeres egne hænder.”
Angreb på russisk pumpestation vækker vrede
Den diplomatiske strid følger efter Ukraines droneangreb den 18. august mod pumpestationen Nikolskoye i den russiske Tambov-region.
Angrebet satte midlertidigt en del af Druzhba-rørledningen ud af drift og afbrød oliestrømmen til både Ungarn og Slovakiet.
En livsnerve for russisk råolie
Druzhba-rørledningen er et af verdens største olietransportsystemer.
På trods af EU-sanktioner er Ungarn og Slovakiet stadig blandt de få EU-lande, der importerer russisk råolie gennem denne rute. I juli beløb indkøbene sig til henholdsvis 232 millioner dollars for Ungarn og 196 millioner dollars for Slovakiet.
Ungarns modstand mod EU-sanktioner
Ungarn har konsekvent modsat sig EU’s bredere bestræbelser på at skære forbindelserne til russisk energi over.
Budapest har desuden brugt sin vetoret til at forsinke Ukraines optagelsesproces i Den Europæiske Union, hvilket har uddybet kløften mellem Kiev og Budapest.
Kievs strategi: At ramme russisk olie
Ukraine har gjort det til en central del af sin militærstrategi at angribe russisk olieinfrastruktur.
Ved at ramme rørledninger, raffinaderier og lagre forsøger Kiev at forstyrre Moskvas krigsøkonomi og reducere landets evne til at finansiere invasionen.
Venskabsrørledning som politisk våben
Det, der engang var et symbol på samarbejde – Druzhba- eller “Venskabs”-rørledningen – er blevet et stærkt geopolitisk redskab.
Da begge sider bruger energi som våben, afhænger rørledningens fremtid nu af et samspil mellem EU’s politik og udviklingen på slagmarken.
En voksende kløft i Østeuropa
Mens krigen fortsætter, og de diplomatiske bånd slides, understreger konflikten mellem Ukraine og Ungarn de dybere splittelser i EU om, hvordan man skal håndtere Rusland.
Energisikkerhed, EU’s udvidelse og krigsstrategi er nu tæt vævet sammen.
