Forside Generelle nyheder Vejdirektoratet melder ud: I disse to juledage er der risiko...

Vejdirektoratet melder ud: I disse to juledage er der risiko for kø

biler
Wirestock Creators / Shutterstock.com

Især to dage er i fokus.

Lige nu læser andre

Snart vil mange danskere pakke bilen og begive sig ud i det danske vinterlandskab for at fejre julen med venner og familie, og i år ser det ud til, at turen for de flestes vedkommende bliver uden hverken trængsel eller alarm.

Da juleaften falder på en onsdag, vil trafikken sandsynligvis blive mere spredt end andre år, fordi mange får mulighed for at vælge mellem flere dage at køre på.

Derfor forventer Vejdirektoratet, at juletrafikken generelt vil blive afviklet uden større forsinkelser på vejene.

Vejdirektoratet ser dog stadig risiko for tæt trafik og mindre kødannelser på lillejuleaftensdag, særligt mellem klokken 11 og 14 i retning fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland.

Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at man så vidt muligt undgår at køre i dette tidsrum.

Læs også

Også 2. juledag, fredag den 26. december, bliver en dag med pres på vejene.

Mange skal hjem fra juleferie eller videre til julefrokoster og arrangementer rundt om i landet.

Derfor vil der mellem klokken 11 og 14 være forhøjet risiko for både kødannelser og forlænget rejsetid, og trafikanter opfordres til at styre uden om de mest belastede timer.

Vejarbejde på E45

På E45 Østjyske Motorvej er Vejdirektoratet i øjeblikket i gang med et omfattende anlægsarbejde i forbindelse med udvidelsen af motorvejen.

Flere steder mellem Vejle og Aarhus er hastigheden derfor nedsat til 80 km/t, og der er indsnævrede spor i begge retninger.

Læs også

Det kan medføre yderligere rejsetid i perioder med tæt trafik.

Tjek trafiksituationen inden afrejse

Som altid kan vejret få stor indflydelse på trafikken omkring jul.

Sne og frost kan skabe vanskelige køreforhold og øge risikoen for uheld, hvilket kan forlænge rejsetiden markant.

Kraftig vind kan ligeledes udfordre trafikken, blandt andet i form af væltede træer, lukkede veje og eventuelle restriktioner på de større broer.

Vejdirektoratet opfordrer alle trafikanter til at holde sig opdaterede om udviklingen i trafikken på ruten både før og under køreturen.

Læs også

Det kan man gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, mens man sidder i bilen.

Her vil man løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver bedre muligheder for at undgå kedelige overraskelser i trafikken.

Ads by MGDK