Det ses i trafikken på daglig basis.
Lige nu læser andre
Når man bevæger sig rundt i trafikken, foregår meget på rutine.
De fleste tænker ikke aktivt over, at de løbende orienterer sig i fører- og sidespejl, ligesom bløde opbremsninger ligger på rygraden og ikke kræver koncentration.
Alligevel skal man være opmærksom på de små ting – for de kan få store konsekvenser.
Et øjebliks uopmærksomhed eller en forkert manøvre kan koste dyrt på flere måder, og derfor er det også defineret i Færdselsloven, at man ikke skal være til ‘unødig ulempe’ for andre bilister.
Men hvad vil det egentlig sige?
Læs også
Kender du reglen?
Ifølge Færdselsloven er bilister forpligtet til at sikre sig, at en manøvre kan gennemføres uden fare eller unødig ulempe for andre trafikanter.
Reglerne gælder i en lang række helt almindelige situationer, som mange oplever hver eneste dag.
Rådet for Sikker Trafik har på egen hjemmeside opremset, hvilke manøvrer der egentlig er omfattet:
- svinger i vejkryds
- vender eller bakker
- sætter i gang fra vejkanten
- skifter vognbane
- på anden måde ændrer din placering
- standser eller hurtigt nedsætter hastigheden
Overtrædes reglerne, kan det mærkes direkte på både kørekort og økonomi.
En overtrædelse udløser et klip i kørekortet, ligesom man kan se frem til en bøde på 2.000 kroner samt et bidrag på 500 kroner til Offerfonden.
Læs også
Mange glemmer det
Selvom reglerne er klare, kan man støde på sådanne overtrædelser dagligt i trafikken.
Derfor er budskabet enkelt.
Tjek dine omgivelser grundigt, før du drejer, bremser eller skifter spor. Lidt ekstra opmærksomhed kan spare både 2.500 kroner og et klip i kortet.
Du er nok heller ikke uenig i, at du godt kan finde noget sjovere at bruge dine penge på.