Foto: Fagbevægelsens Hovedorganisation

God nyhed – flere lære- og praktikpladser

Social

26/02/2021 10:58

Theis

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at der i 2020 er indgået i alt 47.855 lære- og elevpladser på erhvervsuddannelserne imod 43.856 i 2019. Det er en stigning på 3999 pladser - eller godt 9 pct. ”Det er et fantastisk resultat”, siger FH's næstformand Nanna Højlund.

”Midt i en periode, hvor corona har lukket store dele af samfundet ned, er det lykkedes at skabe så stor en stigning i antallet af lære- og elvpladser. Det viser, at de trepartsaftaler, vi har lavet, har virket, og det er lykkedes at holde hånden under lærepladsområdet”, siger Nanna Højlund.

Der er fremgang på alle områder. Men der er særlig grund til at fremhæve, at der er indgået 2000 ekstra lærepladsaftaler indenfor teknologi, byggeri og transport og 1400 ekstra elevpladser på sosu-området.

”I lyset af den fremtidige mangel på faglærte er det glædeligt, at vi ikke er kommet bagud. Vi har brug for mange tusinde ekstra hænder både i de offentlige institutioner og de private virksomheder. Nu gælder det om at holde fast og fortsætte de gode takter”, siger Nanna Højlund.

Læs mere https://www.uvm.dk/statistik/erhvervsuddannelserne/praktikpladsstatistik...

Mest Læste

Annonce