Hvert år drager tusindvis af danskere mod sydens sol og varme.
En af de destinationer, der de seneste år har været blandt de mere populære, er Cypern.
Nu viser det sig, at TUI’s danske feriefavorit, TUI Blue Village Nausicaa Beach i Protaras, på Cypern, har opnået international anerkendelse og sikret sig en plads på Tripadvisors liste over de 25 bedste familiehoteller i verden.
Det skriver TUI i en pressemeddelelse.
Hotellet ligger ved den idylliske Fig Tree Bay og er designet med særligt fokus på nordiske rejsende. Det er en del af TUI’s Blue Village-koncept – en samling af resorts målrettet familier, der søger både afslapning og oplevelser.
Blandt højdepunkterne er en førsteklasses beliggenhed direkte ved stranden, store poolområder, alt inklusive og dedikerede børneklubber.
“Denne anerkendelse er et bevis på teamets dedikation til at skabe uforglemmelige familieferier. Vi har arbejdet målrettet med at finjustere Village-konceptet til vores danske gæster,” siger Tommy Serban, kommerciel direktør hos TUI.
“Vi er stolte over at se Nausicaa Beach blive anerkendt globalt for de enestående oplevelser, det tilbyder gæster i alle aldre,” tilføjer Tommy Serban.
Hos kæden, Louis Hotels, som står bag hotellet, er der også glæde at spore.
“Jeg dedikerer denne prestigefyldte pris til mit fantastiske team, der arbejder døgnet rundt for at gøre vores gæster glade – altid med et ægte smil,” siger Popi Tanta, kommerciel direktør hos Louis Hotels.