Foto: Shutterstock

Her er datoerne for dine indefrosne feriepenge

Social

23/03/2021 10:37

Theis

Nu er der kommet datoer på, hvornår du kan udbetale dine indefrosne feriepenge.

Tidligere i dag præsenterede regeringen datoerne for genåbningen af Danmark, og nu er der også kommet konkrete datoer for udbetalingen af dine indefrosne feriepenge.

Længe har danskerne nemlig fået at vide, at de kan ansøge om udbetaling af indefrosne feriepenge i slutningen af marts, men der har endnu ikke været en dato på endnu.

Nu er der til gengæld nyt for danskerne. I en bekendtgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet fremgår det nemlig, at der senest vil blive åbnet for ansøgninger til de indefrosne feriepenge den 29. marts.

Her skal du senest ansøge

“Fonden (Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler) afgør, hvornår der åbnes for ansøgning efter § 2, dog senest 29. marts 2021,” lyder det i bekendtgørelsen fra beskæftigelsesministeriet.

Du behøver dog ikke hæve pengene den 29. marts eller de kommende dage efter, hvis du gerne vil have dem. Du har nemlig lidt mere end to måneder til at få udbetalt dine indefrosne feriepenge, før der bliver lukket ned igen.

I bekendtgørelsen lyder det nemlig, at der bliver lukket ned for ansøgninger senest den 31. maj 2021. Så har du ikke bestilt dine feriepenge inden da, så er det bare ærgerligt.

“Fonden skal modtage lønmodtagers ansøgning senest 31. maj 2021,” lyder beskeden fra beskæftigelsesministeriet.

Mest Læste

Annonce