Foto: Udenrigsministeriet

Her er de nye rejsevejledninger

Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

Store dele af Europa i grøn og gul – rejser bliver nemmere
I morgen træder den fjerde og foreløbigt sidste fase af den politiske aftale om rejser i kraft, hvor farverne forandres for EU- og Schengenlandene. Den grønne farve genindføres i rejsevejledningerne, så store dele af Europakortet bliver grønt og gult. Det betyder, at de EU- og Schengenlande og regioner, som i dag er gule bliver grønne, og samtidig bliver de orange nu gule. Der overgås til en coronapas-baseret tilgang til rejser i EU- og Schengenområdet, hvor det med et europæisk coronapas er muligt at dokumentere sin sundhedstilstand ved indrejse i Danmark dvs. at dokumentere, om man er testet, vaccineret eller tidligere smittet. Der kan her læses mere om næste skridt af genåbningen for rejseaktiviteter

Udenrigsministeriets verdenskort og rejsevejledninger opdateres som vanligt lørdag kl. 16 med de nye farver.

Se et samlet kort over rejsevejledningerne for lande og regioner i EU og Schengenområdet. Der gælder særlige regler for bl.a. erhvervsrejsende, færdigvaccinerede og deres medrejsende børn samt tidligere smittede, som ikke frarådes at rejse til orange lande og regioner. Læs mere her om gode råd og regler ved rejser til udlandet.

Ny farve introduceres i rejsevejledningerne – skraveret orange
Udenrigsministeriet vil som hidtil fraråde alle ikke-nødvendige rejser til tredjelande med høj risiko for smitte med coronavirus som derfor fortsat vil være almindelig orange. For disse lande anses erhvervsrejser som nødvendige rejser og kan gennemføres. Ligesom færdigvaccinerede og tidligere smittede med fast bopæl i Danmark samt deres medrejsende børn under 18 år er undtaget denne anbefaling om, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes. Vær dog fortsat opmærksom på landets indrejserestriktioner.

Som noget nyt indføres farven skraveret orange for lande, hvor det udelukkende er landets indrejserestriktioner, der gør det vanskeligt eller umuligt for en almindelig dansk turist at holde ferie. Det kan eksempelvis være hvis indrejse ikke tillades, eller hvis der er skrappe karantænekrav som i praksis ikke gør det muligt at holde ferie for danske rejsende. Det er således ikke risikoen for smitte med coronavirus men indrejserestriktionerne, der gør disse lande skraverede orange. Der kan være undtagelser fx for erhvervsrejsende eller færdigvaccinerede, som godt vil kunne rejse ind i disse lande. Derfor er det vigtigt at tjekke landets indrejserestriktioner, før man rejser.

Rejs ud – men vær opmærksom
Det bliver nu langt lettere at holde sommerferie i Europa, men der er fortsat behov for at planlægge sin rejse og at være opmærksom undervejs. Som rejsende skal man fortsat være opmærksom på de indrejseregler som gælder i andre lande, og som kan ændres med kort varsel, såvel som de øvrige krav det kan være til f.eks. at holde afstand eller bruge mundbind. De mange regler kan være forvirrende. Derfor lancerer Udenrigsministeriet i dag et nyt Europakort over indrejserestriktioner, hvor danske turister hurtigt kan få overblik over, hvilke krav der er til indrejse, test mv. i EU, Schengen og UK. Her er kortet: https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/coronavirus/indrejserestriktioner-i-europa-for-danske-turister/

Selvom smitten generelt er faldende i Europa og genåbning er i gang i mange lande, så findes smitten fortsat. Den nationale COVID-19 taskforce for rejserestriktioner følger nøje udviklingen i smitte, herunder også i forhold til den særlige Deltavariant af indisk oprindelse. Spredning af Deltavarianten vil kunne have betydning for isolation for danskere, som eksempelvis rejser tilbage fra EU/Schengenlande med fly, hvis der har været en smittet ombord.

EM i Fodbold
Hvis du overvejer at rejse til Nederlandene for at se Danmark spille ottendedelsfinale ved EM i fodbold, kan du læse en række praktiske oplysninger, du bør være opmærksom på her

Tilpasning af flyveforbuddet
Transportministeriet vil med virkning fra midnat natten til den 26. juni 2021 tilpasse flyveforbuddet – det vil sige kravet om at medbringe en negativ test før ombordsstigning på et fly til Danmark for danske statsborgere. Fremover vil dette krav målrettes mod røde lande og regioner, og kun en PCR-test vil accepteres. PCR-testen kan være taget op til 72 timer inden ombordstigning, hvor det i dag er inden for 48 timer. Tidligere smittede, der rejser fra røde lande og regioner er undtaget fra testkravet. Der kan læses mere her: https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Luftfart/Tema-Coronatiltag/Information-om-flyveforbud-til-Danmark-med-passagerer-uden-en-negativ-coronatest

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 11.06.21 Politik
    Skatteministerium lader svindelsager forælde

    Borgere og virksomheder kan med forsæt eller ved grov uagtsomhed afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen for at unddrage at betale skat eller afgifter. I så fald kan de straffes med bøde eller fængsel. Skatteministeriet har opgjort, at ca. hver 10. virksomhed bevidst angiver skat og moms forkert.

  • 10.06.21 Politik
    Sundhedsministeriet indkalder til pressemøde i dag

    Sundhedsministeriet inviterer til pressemøde torsdag d. 10. juni 2021 kl. 12.00 om genåbningen og status på Covid-19-situationen.