Hospitalerne har svært ved at rekruttere og fastholde erfarne sygeplejersker

Der er store problemer på de medicinske og kirurgiske sengeafdelinger på vores sygehuse med at rekruttere og ikke mindst fastholde erfarne sygeplejersker. Dette er et meget vigtigt problem, som skal løses.

I et debatindlæg i Politiken 28/10-18 beskriver Bente Ourø Rørth og Randi Brinckmann, at 40 procent af sygeplejerskerne på landets medicinske afdelinger har under to års anciennitet. Mere end halvdelen af sengeafdelingerne har problemer med at besætte ledige sygeplejerskestillinger, og mellem 80 og 100 procent af de nyansatte sygeplejersker er nyuddannede. De to skribenter fremlægger, at der skal fokuseres på efteruddannelse for at fastholde sygeplejerskerne på sengeafdelingerne på sygehusene.

En nylig rapport fra Dansk Sygeplejeråd viser, at sygeplejerskerne har et generelt beskæftigelsesmønster, hvor de starter deres karriere på et hospital og herefter søger over i andre sundhedsbrancher. De søger væk fra sygehusene, så der må være noget galt. Således er kun 6 ud af 10 sygeplejersker ansat på et hospital 10 år efter eksamen, og kun halvdelen efter 20 år. Dvs. de erfarne sygeplejersker søger væk fra frontplejen.

Hvorfor søger sygeplejerskerne væk fra sygehusene?

Hvad er grunden til, at man ikke ønsker at være en klinisk arbejdende sygelejerske i frontplejen, når man har fået lidt erfaring? Hvad siger dem, der søger væk? En årsag kan være manglende efteruddannelse, men der er bestemt også andre muligheder.

Er normeringerne for dårlige? Arbejdsforholdene ikke gode nok? For meget arbejde ved computeren og for lidt ved patienten? Der er mange muligheder, og ensidig fokus på efteruddannelse er nok for unuanceret. Kan det tænkes at være et ledelsesproblem? En leders fornemste opgave er at motivere og fastholde de dygtige medarbejdere. Heri kan indgå efteruddannelse, men ikke nødvendigvis.

Tillade individuelle hensyn

Der synes at være en vis tradition for, at sygeplejersker på en sengeafdeling alle skal arbejde på samme måde, så der ikke gøres forskel. Det betyder, at den ældre og erfarne sygeplejerske på mange afdelinger skal have samme antal nattevagter som den yngste. Dem der har prøvet at arbejde i blandede dag-, aften- og nattevagter ved, hvor hårdt fysisk dette er. Og det bliver hårdere med alderen.

Netop derfor har lægerne indført en seniorordning, hvor man efter det fyldte 62. år har ret til at undgå vagter. Man kan diskutere den valgte aldersgrænse, og måske burde den være endnu lavere, men det vidner om en seriøs håndtering af en væsentlig problemstilling. Vi vil i sundhedsvæsenet meget gerne holde på de erfarne læger og sygeplejersker, og det gør man ikke ved at belaste dem for meget.

Der må ske en opblødning på sengeafdelingerne, så det bliver OK at gøre forskel på de ansatte for at tage individuelle hensyn. Hvis man skræmmer de ældre og erfarne sygeplejersker væk fra de medicinske og kirurgiske sengeafdelinger, så bliver det kun endnu hårdere for dem, der er tilbage.

Andre tiltag

Man må se på arbejdsforholdene på de medicinske og kirurgiske sengeafdelinger, så vi kan fastholde personalet. Det må handle om at genskabe glæden ved den basale frontpleje, patientkontakten og samarbejdet i egen faggruppe og med de øvrige personalegrupper på hospitalet. man skal som ansat have en følelse af, at es arbejde er værdsat, og her kommer en dygtig ledelse ind i billedet. Man værdsættes ikke kun ved løn men nok mere ved andre forhold. Der er skrevet tykke ledelsesbøger om, hvordan man motiverer medarbejdere, og det må have meget større fokus i sundhedsvæsenet.

Muligheder for avancement og efteruddannelse er positive tiltag, men det er meget vigtigt, at en efteruddannelse ikke betyder, at man sal fjerne sig fra frontplejen. Man skal efteruddannes til at bedre en bedre sygeplejerske til at varetage den direkte patientkontakt på sengeafdelingen. Der skal selvfølgelig også være et udvalg af muligheder for efteruddannelse til andre grene af sygeplejefaget, men når vi taler om efteruddannelse til personalet på sengeafdelingen, så bør fokus stadig være på fastholdelse af personalet. Det nytter derfor ikke, at man efteruddanner sygeplejerskerne til funktioner væk fra frontplejen.

Min frygt er, at ensidig fokus på efteruddannelse risikerer at trække endnu flere erfarne sygeplejersker væk fra sengeafdelingerne og væk fra den direkte patientkontakt. Man skal huske, at efteruddannelse ikke betyder, at man skal fjerne sig fra den syge patient, fordi de nye kompetencer er så vigtige og fine, at man i stedet skal arbejde på kontor eller bag et skrivebord. Det behøver ikke at gå sådan, men det er en balancegang.

Jeg håber ikke, at stoltheden ved sygeplejefaget er ved at blegne. Det er et spændende job med utallige jobmuligheder og forskellige udfordringer hver dag. Så hvorfor trækker man sig væk fra frontplejen?

Der er mange ubesvarede spørgsmål, men problemstillingen er af enorm betydning, og en løsning er påkrævet.

Emneord: Jacob Rosenberg, KANDIDATERNE, Sygeplejersker, Sundhedsområdet, 080219
Jacob Rosenberg på DenOffentlige.dk Jeg stillede op første gang til RV17/KV17, og blev valgt til regionsrådet i hovedstaden med mange personlige stemmer, så det var både overraskende og dejligt. Jeg har fået blod på tanden og sti...
Aktivitet: Artikler: 22 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også