Derfor bør du ikke servere mad i porcelæn fra et loppemarked 

Antikt service og stel fra genbrugsbutikker og loppemarkeder er blevet populært blandt rigtig mange danskere, hvad end det er kaffekopper, fade eller bestik. 

Bag æstetikken kan der dog gemme sig en sundhedsrisiko, som mange først opdager, når de begynder at bruge de gamle tallerkener og krus til hverdag.

Problemet handler sjældent om selve porcelænet, men om glasuren på porcelænet. 

Det skriver det østrigske medie Heute.

I dele af den ældre produktion blev bly anvendt for at give en mere glansfuld overflade og få farver til at stå skarpere. Risikoen opstår, når metallet kan vandre fra glasuren og over i mad og drikke. EU har i årtier haft grænseværdier for, hvor meget bly og cadmium der må migrere fra keramiske materialer, der er beregnet til fødevarekontakt, netop fordi udvaskning kan forekomme under brug.

Forskningen har vist, at udvaskning typisk øges, når kontaktfladen udsættes for varme eller for sure og salte fødevarer. Suppe, kaffe, vin, citrus og tomatbaserede retter kan derfor være en mere kritisk test for et krus eller en skål end et stykke tørt brød. 

Slitage spiller også en rolle. Revner i glasuren, såkaldt krakelering, og synligt slid kan gøre det lettere for stoffer at frigives, hvilket er en af forklaringerne på, at gamle og brugte genstande kan være mere problematiske end nyere, kontrollerede produkter.

Hjemmetest til bly sælges bredt online, men vurderinger fra amerikanske myndighedskilder omtalt i forbrugerrettede gennemgange peger på, at testene kan give både falsk tryghed og unødvendig alarm, fordi de ikke måler udvaskning på en måde, der afspejler almindelig brug.

Rådet fra risikovurderinger er derfor enkelt, hvis man vil være på den sikre side. Service uden tydelig mærkning, ukendt oprindelse eller tydelige skader egner sig bedst til pynt, mens keramik til daglig brug med fordel vælges fra producenter, der dokumenterer, at grænseværdier for migration overholdes.