Når hedebølgen rammer, kender de fleste problemet: Det er næsten umuligt at få lukket øjnene, når temperaturen snegler sig op over det behagelige.
Mens mange tyr til blæsere eller åbne vinduer for at finde ro, findes der et ældgammelt egyptisk trick, som er både billigere og sundere – og tilmed fri for støj og forkølelse i nakken.
Det skriver helsemediet nosalty.
Tricket handler om en ganske almindelig ting, vi alle har liggende i skabet: Et lagen, som gøres fugtigt og bredes ud på sengen inden sengetid.
Metoden blev oprindeligt udviklet af de gamle egyptere, som tydeligvis vidste noget om at håndtere varme, lange ørkennætter.
Fidusen er lige så simpel, som den er effektiv: Når vandet i lagenet fordamper, køler det luften i rummet naturligt og skaber et mere behageligt soveklima.
Så kan kroppen endelig komme ned i den ideelle sovetemperatur på omkring 18-21 grader – nøjagtig den temperatur, eksperter anbefaler, for at kroppen kan producere melatonin, hormonet der styrer søvnrytmen.
Metoden kræver ikke andet end et lagen, vand og en smule planlægning, så man ikke ender med en seng, der ligner en swimmingpool. Fugtigheden skal nemlig være minimal; lagenet skal være fugtigt, ikke drivvådt.
Men hvorfor stoppe der?
Egypterne supplerede ofte deres fugtige lagener med et ekstra trick: At lægge et vådt håndklæde over nakken, håndleddene eller panden. Dermed køles blodet direkte, og kroppens temperatur falder hurtigt, hvilket hjælper med at falde til ro.
Den egyptiske metode løser samtidig nogle af blæserens mest irriterende problemer: Ingen surrende maskine og ingen kolde luftstrømme direkte på kroppen.
Det eneste problem kunne være, at man måske skal forklare gæsterne, hvorfor sengen er lidt fugtig – men så har man jo en god historie.