Hun bruger aldrig vaskemaskinen til det sarte tøj.
Lige nu læser andre
Tøjvask udenfor hører fortiden til, men i vinterens kulde er der et særligt trick, som den norske strikkeinfluencer Helene Myhre Østervold fra Lofoten har brugt i årevis.
Det drejer sig om uld sweatre, som de fleste nok allerede er klar over er en smule sarte, når det kommer til vask.
Metoden hun bruger kaldes snevask, og den bygger på en gammel idé om, at uld i høj grad kan vedligeholdes med luft, kulde og en smule fugt, uden at fibrene udsættes for hårdhændet behandling.
Helene Myre Østervold fortæller til det norske medie NRK, at hun i årevis har holdt sine uldtrøjer langt fra vaskemaskinen af frygt for, at de krymper eller mister form.
Når nysneen falder, lægger hun trøjerne ud og dækker dem let til, så sneen kan trække støv og overfladisk snavs ud, mens tøjet kun bliver fugtigt i stedet for drivvådt.
Læs også
Teknikken kræver dog omtanke. Sneen skal være tør og ren, og den skal børstes grundigt af, før sweatrene tages ind igen, så smeltevand ikke slæber skidt med indenfor.
Københavnske lejligheder uden have kan stadig være med. En altan eller et åbent vindue med frostklar luft kan gøre meget af arbejdet. Kulden hjælper desuden mod uønskede gæster i tekstiler, fordi små insekter og mider generelt tåler lave temperaturer dårligt. Efter luftningen anbefales det at ryste tøjet, så eventuelle rester ikke følger med ind.