Foto: Shutterstock

Hver 10. dansker ramt: "Enormt hårdt"

Nye tal viser, at hver 10. dansker bliver ramt.

Alt for mange danskere bliver udsat for cykeltyverier hvert år. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige, har hver 10. dansker fået stjålet en cykel indenfor de seneste tre år. Det fortæller forsikringsselskabet i en pressemedddelelse. 

Forårets lyse dage og lune temperaturer betyder, at cyklen igen bliver fundet frem og bliver det foretrukne transportmiddel for mange danskere. Desværre betyder det også øget aktivitet hos cykeltyvene.

I en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige, svarer lidt over hver 10. dansker, at de har fået stjålet en cykel de seneste tre år, og hos Gjensidige er skadedirektør Henrik Sagild udmærket klar over, hvor frustrerende det er at blive udsat for. 

”Cyklen er for mange danskere det primære transportmiddel, så derfor rammer det enormt hårdt, hvis den bliver stjålet. Og derfor gør vi også alt, hvad vi kan, for at hjælpe de kunder, der er blevet ramt”, siger Henrik Sagild.

Tal fra Danmarks Statistik viser dog, at der de seneste tre år er anmeldt omkring 44.000 cykeltyverier om året til politiet. Det er en indikation af, at der er et væsentligt mørketal forbundet med cykeltyverierne.

Vanskeliggør tyvens arbejde

Der er ikke kun hjælp at hente hos forsikringsselskaberne, når uheldet har været ude. I Gjensidige har Henrik Sagild også et bud på, hvordan man kan minimere risikoen for at blive udsat for tyveri af cyklen. 

For undersøgelsen fra Kantar Gallup viser nemlig, at kun hver fjerde dansker har en ekstra lås til sin cykel, hvilket ellers er noget, cykeltyve ikke bryder sig om. 

”Ved mange cykeltyverier bliver cyklen først transporteret væk, inden den faste lås bliver brudt op, men hvis man bruger en kædelås til at låse cyklen fast til noget - som eksempelvis et cykelstativ eller en lygtepæl - så nedsætter man risikoen betragteligt for at få den stjålet” siger skadedirektør Henrik Sagild fra Gjensidige. 

Om undersøgelsen: 

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i september 2020 blandt 1673 repræsentativt udvalgte danskere.

Har du fået en eller flere cykler stjålet indenfor de seneste tre år?

  • Ja, en cykel 9%
  • Ja, flere cykler 2%
  • Nej 79%
  • Har ikke cykel 10%
  • Ved ikke 1%

Hvilken type cykellås har du?

  • En fasstmonteret, standard ringlås på baghjulet 79%
  • En kædelås 28%
  • En bøjle/foldelås 11%
  • Anden type, notér 2%
  • Ved ikke 2%

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 21.04.21 Social
    Ny undersøgelse af arbejdsmiljø: Især unge er udsatte

    1 ud af 4 unge, der bringer mad ud, har været ude for en arbejdsulykke det seneste år. Men det er uklart, hvem der har ansvaret for arbejdsmiljøet, når opgaven er formidlet via en digital platform, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

  • 20.04.21 Social
    Mange mønsterbrydere bruger kurser og voksenuddannelse som springbræt

    HF-enkeltfag og grundskolefag for voksne er en vigtig mellemstation for unge med ufaglærte forældre, der vil gennemføre en ungdomsuddannelse, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er vigtig viden, når vi som samfund skal sørge for, at flere unge får en uddannelse, mener chefanalytiker

  • 19.04.21 Social
    Skoler tog imod enorm mængde værnemidler: Sådan er det gået

    Store mængder af hurtigtest, værnemidler og håndsprit blev i løbet af påskeugen sendt ud til skoler og uddannelsesinstitutioner, så de kunne blive klar til at tage imod deres elever og studerende i et nyt set-up med superviseret selvtest. Status efter en uges skolegang er, at den store logistiske øvelse er gået over al forventning.

  • 19.04.21 Social
    Overbevisende ”ja” til OK21 fra lærerne

    Overenskomstforhandlingerne er netop afsluttet for lærere ansat i kommuner og regioner. 85,7 % har stemt ja til forliget.

  • 16.04.21 Social
    Godt nyt til selvstændige: Ny kompensation

    Regeringen har sammen med et bredt flertal af Folketingets partier besluttet at, selvstændige mv., som har fået udbetalt under 250.000 kr. på kompensationsordningen for selvstændige, kan få kompenseret 80 pct. af revisorudgifterne i forbindelse med efterkontrol.