Vejdirektoratet forkorter beredskabet i forhold til sneplove og saltning i begge ender. Foto: Shutterstock
Vejdirektoratet forkorter beredskabet i forhold til sneplove og saltning i begge ender. Foto: Shutterstock

Nu bliver vinteren en måned kortere

Infrastruktur

09/08/2022 10:38

J. Bøgen

I hvert fald ifølge Vejdirektoratet.

Vinteren er går ikke længere fra starten af oktober til marts.

Nu går den fra halvvejs gennem oktober til halvvejs gennem marts.

I hvert fald ifølge Vejdirektoratet.

Og årsagen? Klimaforandringer.

Det hele handler om, at Vejdirektoratet har kigget på de seneste års behov for at holde veje og gader fri for sne og is, og det har fået dem til at skære i beredskabet til netop de opgaver.

"Vi har kigget på statistik fra 2015 og frem til 2021/22 over, hvor mange gange vi har brugt beredskabet, og vi kan se, at det blive færre og færre gange. Derfor reducerer vi med to uger, når det gælder saltberedskabet, og med fire uger, når det gælder sneberedskabet," siger Michael Kirkfeldt, der er drifts- og teknikdirektør Michael Kirkfeldt fra Vejdirektoratet til Politiken.

Men det er ikke den eneste årsag.

Udgifterne er tredoblet

En kombinationen af et nyt udbud af opgaven samt de vanvittige priser på blandt andet brændstof, spiller dog også ind i beslutningen.

Ifølge Politiken er udgifterne til at holde beredskabet kørende nemlig blevet tredoblet som følge af krigen i Ukraine og den buldrende inflation.

Oven i det er der også mangel på chauffører til sneplove og saltbiler.

Og når man kigger på udviklingen i sne og frost i Danmark, kan man godt forstå Vejdirektoratets beslutning. Fra 1991 til 2020 har der nemlig ikke været landsdækkende snedække i Danmark i oktober og kun i begrænset omfang i april ifølge DMI og DMI's klimaatlas.

Mest Læste

Annonce