“Vi har indrettet os på en måde, som ikke ligefrem taler til innovation i den offentlige sektor," siger Pia Gjellerup. Men tillidsaftalen i foråret og forløbet forud tænder et optimistisk håb i hende.

Pia Gjellerup er tilbage: Innovationschef med dødsforagt

NPM er blevet rødglødende, men selvom alle brænder sig på offentlig styring, er vejen forude brolagt med dødsforagt, dilemmaer og en inerti, der egentlig helst modarbejder forandring. Mød den tidligere finans-, erhvervs- og justitsminister og politiske chef for DJØF, Pia Gjellerup. Hun har netop taget hul på sin karrieres største udfordring som leder af Center for Offentlig Innovation.

“Eks-minister skal 'redde' den offentlige sektor,” hed en af overskrifterne, da Økonomi- og Indenrigsministeriet for nylig offentliggjorde navnet på lederen af det nystiftede Center for Offentlig Innovation. Som tidligere justitsminister og senest en årrække som politisk chef i DJØF, har Pia Gjellerup nu i første omgang fået tre år til at få moderniseringen af den offentlige sektor ind på et helt nyt, tillidsfuldt og konstruktivt spor.

FOKUS: 30 år med moderniseringer

30 år med moderniseringer

Se vores interviewserie med centrale beslutningstagere.

Læs alle artikler her 

“Jeg er ikke blind for, at der er en smule dødsforagt i at gå hen og forsøge noget, som en hel del har prøvet før. Der har været gode viljer i tre årtier, men ikke tilstrækkelig samstemthed. Nu er der nogle meget afgørende parter bag, og alle har været glade for begyndelsen. Det giver et godt afsæt,” siger Pia Gjellerup som noget af det første, da DenOffentlige.dk møder hende få dage før hun lukker døren til DJØF og rykker nogle hundrede meter længere ind i Københavns Centrum.

Det nye Center for Offentlig Innovation, som måske bliver mere kendt som COI, har fået adressefælleskab med KORA - det relativt nye fusionsforskningshus med adresse på Købmagergade i København og en historik som består af AKF, DSI og ikke mindst KREVI. Sidstnævnte blev etableret i slipstrømmen af kommunalreformen i 2006 med det formål at skabe mere fokus på de bedste løsninger, og få kommuner og regioner til at konkurrere på netop at blive konstant bedre på alle parametre. KREVI blev en blandet succes, og det er Pia Gjellerup helt bevidst om.

“Til forskel fra KREVI skal vi ikke lave opfinde store analyser og omfattende sammenligningsøvelser. Men noget af det vi skal kan man roligt sige, at nogen har prøvet før. For os kommer det til at handle om, at kvalificere og få formidlet noget, som andre har fundet på, så på den måde er vi måske den tand mere praktiske end KREVI var. Vi skal gøre kendt viden anvendelsesorienteret,” fortæller Gjellerup.

De syv principper for offentlig modernisering

I 2013 fremlagde den daværende regering syv principper for offentlig modernisering. Dengang lød det:

  1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater 
  2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen 
  3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar 
  4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation 
  5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker 
  6. Ledelse og engagement skal fremme innovation
  7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer
 

Katalysator for fornyelse

Mens KREVI og flere andre forsknings- og analyseenheder med offentlig finansiering rask væk producerer rapporter på stribe skal COI gå en anden vej. Centeret vil anlægge en praktisk tilgang i erkendelse af, at nye ideer og muligheder måske nok virker et sted, men ikke nødvendigvis alle steder.

“Vi skal komme ind, når der er lavet noget, der er spændende og giver mening et sted. Så kan vi være med til at gøre det brugbart alle steder,” fortæller Gjellerup.

Med sin demokratiske styring og økonomiske årshjul er den offentlige sektor sin egen. Projekter opstår, udvikles, gennemføres og afvikles i tusindtal og altid med projektets styrende myndighed som omdrejningspunkt. Derfor løber masser af projekter fra praksis til arkiver og hylder, hvor evalueringerne kan samle støv. Det er her Pia Gjellerup og hendes kommende tre-mands-team skal gøre en væsentlig forskel.

“Vi skal ikke lave innovationspolitik eller innovationsstrategier som bagefter skal trækkes ned over hele den offentlige sektor. Vi skal identificere og undersøge de gode ideer, som nogle andre har fundet på. Derfra bliver det vores opgave, at få dokumenteret og fortalt, når noget rent faktisk er en god ide. Så vi vil med lidt kritisk sans gå ind og vurdere og analysere, om den gode ide, der virker eet sted, vil virke andre steder, og så finde ud af, hvordan den kan skaleres op,” fortæller Gjellerup.  

Netop den kritiske sans finder hun væsentlig for at bringe god innovation videre.

“Vi skal sætte det kritiske lys på og finde ud af, hvad effekten vil være hvis man breder det nye ud. Hvis man kan kombinere det nye med kritisk sans får man noget nyt ud af det.

Det, der er nyt for nogen, er ikke altid godt for alle. Det er imidlertid vigtigt, at man får afprøvet noget. Vi skal være blandt dem, der kigger positivt kritisk på de nye ting. Se om der er bedre resultater, eller det i virkeligheden er en fornyelse, der giver mere forvirring hvis den bredes ud,” mener Gjellerup.

Torfing fastholder kritik af Slotsholmen

Fantasifuldt, forkert og misvisende, lyder svaret til professor Jacob Torfing efter opsigtsvækkende kritik. Men Torfing fastholder, og uddyber nu sin kritik af direktør Niels Gotfredsen, Moderniseringsstyrelsen.

Læs her.

NPM sin egen parodi

Den nu tidligere DJØF-chef er netop som djøffer i faglig familie med den lønmodtagergruppe, der har lagt navn til djøfficering og ryg til et stigende opgør med New Public Management (NPM, der er den teoretiske metode bag de senere års bureaukratisering af den offentlige styring). For Pia Gjellerup er der ingen tvivl om, at fornyelsen er tvingende nødvendig.

“Jeg hører ikke til dem, der tror, at NPM bare er dårligt. Det har givet en hel masse muligheder. Men ligesom alt andet bliver det på et eller andet tidspunkt overgjort. I dag er NPM blevet rødglødende. Sin egen parodi og farligt at holde på. Nu prøver man så at fjerne noget af det, der har gjort værktøjet overophedet, og få det erstattet med noget, der kan noget andet,” siger hun.

De sidste tre årtiers konstante debat og fokus på modernisering og afbureaukratisering,  som DenOffentlige.dk har beskrevet i flere artikler, mener Gjellerup netop bekræfter behovet for noget nyt, men hun erkender samtidig, at dette nye er ukendt land, som ingen har kortet eller satellitbilledet over.  

“Det er svært bare at slippe, for man skal have noget andet i stedet. Det har der været en søgen efter det sidste halve snes år, men det er ikke så nemt, som det lyder,” mener Gjellerup.

Alligevel er hun blevet optimistisk, og det handler i høj grad om momentum. Ifølge Gjellerups analyse var aftalen om syv principper for modernisering af den offentlige sektor og beslutningen om at følge op med etablering af COI, et overraskende positivt resultat for parterne bag - OAO, FTF, KL, Danske Regioner, Regeringen og

“Det kom nok som en overraskelse, at der kom meget mere ud af det, end man havde forventet. Der blev lavet en aftale om nogle principper, samt hvordan man vil prøve at få den ud at leve. Det oplevede jeg som, at der var nogen, der var mere dedikerede, end man havde været før. Det blev kaldt en mini trepartsaftale, og det var der egentlig ikke lagt op til. Det er en fin måde, at få noget nyt startet på. At det bliver bedre og fører til mere end forventet,” fortæller Pia Gjellerup.

Netop tilgangen til tillidsaftalen i 2013 og forløbet forud tænder et optimistisk håb. Den tidligere toppolitiker er dog også fuldstændig klar over, at gåturen væk fra styring gennem regler og rammer og hen mod tillid og faglighed er belagt med udfordringer.

“Vi har brug for noget, der er mere forventningsstyret end kravstyret. Det tager afsæt i en anden side af den offentlige styring, nemlig faglighed, og den er på spil hele tiden, når man arbejder med mennesker. Men fagligheden bliver også udfordret hele tiden af netop de mennesker, det handler om, borgerne. Derfor er de her bløde offentlige områder utroligt svære at køre med NPM styring, fordi det tirrer de fagpersoner, der er drevet af at gøre det godt. Fagprofessionelle bliver tirret af at blive puttet ind i nogle helt bestemte kasser og løbebaner. Der er nok ikke fordi de ikke accepterer retning og tempo, men jeg kan godt forstå, at det kan være rigtig svært at acceptere den detaljerede styring, som NPM har ført med sig,” siger Gjellerup.

Bremser på forandring

Med oprørsbevægelsen “Tag Faget Tilbage”, der rejste sig i efteråret er frustrationerne over offentlig styring og kontrol sprunget ud i lys lue, og tusindvis af ansatte siger fra. For Pia Gjellerup bidrager det til det momentum, som tillidsaftalen skabte.

“Man kan ikke forlange noget af hinanden, men man kan forvente noget. Og forventninger skal være gensidige for at det giver mening. Jeg tror ikke, der har været manglende viljer de sidste 30 år, men der har nok manglet det rette grundlag at arbejde videre på,” siger Gjellerup.

Hun er helt afklaret med, at der ligger kampe og “armbøjninger” forude. Men hvor KREVI på sin vis havnede i en benlås med en styrende bestyrelse, hvor de offentlige “ejere” var ligeligt repræsenteret, har COI fået mere frie rammer, og Gjellerup skal referere til en styregruppe, som forventes at mødes hver sjette måned for at drøfte hele tillidsaftalen. Alligevel erkender hun, at udfordringerne forude bliver store, for den offentlige sektor har sin helt egen inerti, der på sin vis modarbejder netop innovation og forandring.

“Vi har jo indrettet os på en måde, som ikke ligefrem taler til innovation i den offentlige sektor. Innovation indebærer risiko for fejl og for nogle mennesker også en risiko for, at nye løsninger er bevis for, at tingene blev udført på en mere besværlig, dyrere, langsommere, mindre effektiv måde end før. Det gør det vanskeligt, at bedrive innovation, og man skal derfor tro ret meget på det,” siger hun.  

Læg hertil økonomisk smalhals, demokrati, hvor politikere skal søge genvalg hos de borgere, som den offentlige sektor servicerer samt en kultur, hvor effektive løsninger som hovedregel altid angribes som nedskæringer, serviceforringelser eller deciderede spareøvelser.

“Det er jo ikke sådan, at politikere eller borgere står i kø, og siger prøv bare den der ukendte idé af på mig. Der er ikke rigtig belønning for at prøve noget nyt, fordi man ved, at der også kommer slag tilbage. Eller man kan investere i noget, man tror er fornuftigt, men viser sig at være et fejlskud. Hvem stiller sig så op og siger, at man forsøgte at gøre det bedre? Enhver kan jo altid se bagefter, at det ikke var særlig smart. På den måde er den offentlige sektor er et klassisk offer for gode vandrehistorier om ting, der er gjort usmart,” mener Gjellerup.

Men det stopper ikke her. Listen over udfordringer forude er længere.

“Det handler også om, at mange af den offentlige sektors opgaver retter sig direkte til borgeren, som så opdager, at noget ikke er særlig smart. Læg hertil den store åbenhed, så betyder, at alle kan komme og pege på andre måder, andre løsninger, der i deres øjne er smartere, og dermed føde kritik af innovation inden den begynder. Derfor er der en række ting i den offentlige sektor, der bliver endnu sværere, når man skal prøve nye ting, og det er nok en naturlig forklaring på, at man som ledelse og medarbejdere ikke ligefrem opsøger nye ting af natur og kultur,” mener Pia Gjellerup.  

Men. For der er et vigtigt men.

“Jagten på nulfejlskulturen er en dyr jagt,” understreger Gjellerup.

“Selvom man ikke uden videre forlade det synspunkt, at en fejl, er en fejl for meget gør vi klogt i, at finde en lidt anden balance. Der sker fejl, der heldigvis kan rettes, og hvor man så kan gøre sine overvejelser om, hvordan det kan gøres anderledes uden man indfører nye regler.”

Tre offentlige ben

Det nye Center for Offentlig Innovation er for hele den offentlige sektor. Det er vigtigt for Gjellerup at pege på, for selvom kommunerne fylder meget i debatten om fremtidens danske velfærdsmodel vil også regionerne og staten blive inddraget i innovationscenterets arbejde.

“Jeg vil gerne understrege, at vi skal arbejde lige så meget med god innovation i staten og regionerne som i kommunerne. Vi vil gøre meget for at også stat og regioner bliver en del af vores arbejde,” siger Gjellerup.

Hun forventer samtidig, at opgaven skal løses med både kant og offentlighed.

“Jeg kan sagtens forestille mig, at gå ud og udfordre automatreaktioner. Der vil komme en masse krydsende interesser i vores arbejde, og derfor har jeg ikke en forventning om, at alle vil sige, ‘nej hvor er det godt, det i laver’. Vi vil komme til at træde nogen over tæerne. Der er områder, hvor vi bliver nødt til at udfordre, og sige hallo, her kan vi gøre tingene anderledes. Giv os det gode argument for at det og det forslag ikke er godt,” varsler Gjellerup, og tilføjer.

“Derfor vil der være nogen, som ikke synes om alle de ting, vi bringer frem. Det her bliver noget man kommer til at høre om. Der vil være interessemodsætninger, og der vil vi med sikkerhed have offentlighed. Men det er jo også offentlighed og debat der er drivkraft til at gøre noget anderledes,” siger den tidligere toppolitiker.  

 
Emneord: Center for Offentlig Innovation, Pia Gjellerup, NPM, Moderniseringsprogrammet, Styring, Innovation, Modernisering, Tillidsreform, Tag faget tilbage, Chefredaktør Nick Allentoft
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk DenOffentlige.dk bidrager aktivt til information, videndeling og netværk for aktører i og omkring den offentlige sektor. DenOffentlige.dk har med konstant stigende bruger og læsertal erfaret im...
Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også