IT-Branchen: Grønne it-indkøb er kloge indkøb

Ofte forbinder man bæredygtighed og grønne indkøb med de offentlige kantiner og indkøb af bleer til daginstitutioner.

Det er dog lige så relevant at fokusere på grønne indkøb og bæredygtighed, når man indkøber hardware og software, mener konsulent Sif Neldeborg, der driver IT-Branchens bæredygtighedsudvalg.

SamfundsDesign har derfor inviteret Sif Neldeborg til at uddybe, hvorfor det er så vigtigt at fokusere på grønne indkøb og bæredygtighed, når man køber både it-løsninger og it-udstyr.

– Jamen, det er en god forretning at tænke langsigtet, både for budget og planet, forklarer Sif Neldeborg:

– I dag er der en stigende tendens til at stille krav til både it-udstyr og it-løsninger som en langsigtet grøn investering. Flere og flere får erfaring med at efterspørge it-udstyr og it-løsninger, som understøtter en uundgåelig grøn eller ’bæredygtig’ omstilling, mener hun og peger blandt andet på, at teknologien i dag tilbyder skalerbare, digitale løsninger på alt fra klimaudfordringer til social ansvarlighed, og det gælder hele vejen ud gennem leverandørkæderne.

– Digitaliseringen baner vejen for bæredygtighed, som kun er mulig gennem intelligent og transparent brug af teknologier i it-løsninger og it-udstyr. Det handler om, at de arbejdsgange, vi har i dag, ikke er bæredygtige i morgen – og i flere tilfælde heller ikke i dag, siger Sif Neldeborg.

Heldigvis kan det ifølge IT-Branchen også betale sig, hvis man formår at arbejde på tværs af siloer og skabe transparens ift. sit konkrete klimaaftryk. Det betaler sig at tage et kig hele vejen ud gennem leverandørkæden, som ofte slutter på den anden side af jorden, både når det handler om konkrete CO2-aftryk, energieffektivitet og vores mere omfattende verdensmål.

– Der er nemlig besparelser at hente for dem, der forstår at bruge de rigtige digitaliseringsteknologier i forbindelse med kortlægning og effektivisering af arbejdsgange, og for dem, der kan arbejde på tværs af siloer og tæt sammen med deres leverandører gennem hele værdikæden. Bæredygtighed er et fælles ansvar, som kræver gensidig transparens fælles målsætninger.

Læs artikel på SamfundsDesign: Digitale økosystemer afløser one size fits all

Grønt potentiale

1. Langsigtede besparelser 
Det offentlige kan nedsætte de samlede udgifter til indkøb gennem tættere samarbejde om fælles bæredygtighedskriterier med leverandører, alle jeres afdelinger og den bredere værdikæde. Tænk langsigtet gennem digitalisering, og fokuser på at hente bæredygtige gevinster på tværs af siloer og gennem forbedret organisering. 

2. Større fleksibilitet
De kan opnå større fleksibilitet i egen infrastruktur ved at vælge at indkøbe services i en skalerbar model, bedre kendt som as-a-service. Dvs. kontoropsætning, digitale services og digital infrastuktur på abonnementslignende vilkår.

3. Forbedret medarbejderengagement
Medarbejderengagement og virksomhedskulturen bliver positivt påvirket, når medarbejderne er stolte af deres arbejdsgiver. Endnu større værdi giver det, hvis medarbejdere sættes for bordenden. Bæredygtighed er en oplagt mulighed for at skabe samspil og sammenhold på tværs af siloer i jagten på fælles mål. 

4. Bedre image mod borgere, medier, virksomheder og myndigheder
At udvise ansvarlighed på nogle konkrete og let kommunikerbare projekter eller principper lønner sig via god omtale og bedre samarbejde med både borgere, medier og øvrige samarbejdspartnere. Det kan også være samarbejde med de virksomheder, som man ønsker at tiltrække og fastholde, samt resursestærke borgere, man ligeledes ønsker at tiltrække og fastholde.

Kan software være bæredygtig?

Hardware kan naturligvis produceres mere eller mindre bæredygtigt. Og herefter indgå som nye ressourcer, hvis det genanvendes. Spørgsmålet er, om software også kan være bæredygtigt og bidrage til den grønne omstilling.

– Ja og nej, mener Sif Neldeborg:

– Man kan dårligt tale om, at software i sig selv er mere eller mindre bæredygtig. Bæredygtigheden handler om, hvad du eller andre løsningsarkitekter forsøger at opnå med et givent stykke software. Tænk på det som en hammer. Du kan hamre søm i forskellige ting, som tilsammen har en funktion, men du kan også slå din nabo oven i gokken med hammeren. Det er altså nødvendigt at se softwaren som et middel til at opnå bæredygtighed, mener Sif Neldeborg.

Software, der skaber bæredygtighed, kan være en digitaliseret eller automatiseret arbejdsgang, et program, en hjemmeside, en sensor-kommando, en algoritme, eller måske hele den maskine, som med kunstig intelligens forbedrer klimaaftrykket og skaber et mere ansvarligt samfund.

Når branchen designer software, vil det altså indgå i en business case, som kan være mere eller mindre bæredygtig, afhængig af hvad du gerne vil opnå. Ofte kan selve business casen heller ikke stå alene, og det giver mening at kortlægge relevante leverandørkæder for at vurdere, om den arbejdsgang, som it-løsningen skal understøtte eller udføre, efterlader et positivt eller negativt aftryk på planeten eller samfundsansvar.

– Der ligger uden tvivl et større arbejde i at vurdere, om en it-løsning kan betegnes som bæredygtig. It-løsninger og it-udstyr skal ses som midler til at opnå bæredygtighed gennem digitalisering og nye teknologier.
 

Læs artikel på SamfundsDesign: Den samvittighedsfulde udvikler og de 17 verdensmål

Sådan vurderer du bæredygtighed

For det grønne indkøber handler det derfor om at få vurderet de enkelte indkøb efter anerkendte, internationale standarder, og her kan det ifølge Sif Neldeborg være en ide at at medtage fokus på ansvarlige leverandørkæder som rettesnor for, hvornår en digital arbejdsgang eller it-udstyr påvirker planeten positivt eller negativt.

– Her skal du igen vurdere, om dit indkøb af både hardware og software i det store hele påvirker negativt eller positivt. Et eksempel kunne være, at du investerer i nyt it-system inkl. både hardware og software til at optimere den offentlige transport i et givent område. Hvis du kun optimerer på udgiften til anskaffelse, drift i kroner og CO2-aftryk, er det langt fra sikkert, at det giver et positivt klimaaftryk.

Optimerer du derimod både udgiften og den bæredygtige business case, har du også forbedret klimaaftryk og sammenhæng for de borgere, der benytter transporten, som måske giver endnu flere borgere lyst itl at benytte transportmulighederne. Indkøb af it skal igen ses som en driver af bæredygtig omstilling, fordi vi kan optimere vores hverdag med nye digitaliseringsværktøjer, som kan indsamle og strukturere viden i form af data på nye måder, siger Sif Neldeborg.
 

Læs mere på EG: Fem anbefalinger til bæredygtigt indkøb

Start med energien

Men hvor skal den grønne indkøber så starte sin jagt på de bæredygtige it-løsninger og it-udstyr i forhold til digitalisering af den offentlige sektor? Et godt bud er energiforbruget, mener Sif Neldeborg:

– Energioptimering er et godt sted af starte, men kun en start.

I dag arbejder flere og flere virksomheder og organisationer i skyen, hvilket betyder, at deres data bliver lagret hos en tredjepart, som så har et mere eller mindre bæredygtigt energiforbrug.

Det er også en god øvelse i at tænke længere ud i leverandørkæden, inden man kaster sig over andre ressortområder.

Så snart vi taler om datalagring, opstår der flere bæredygtighedsspørgsmål som eksempelvis: Driftes datacentret bæredygtigt? Skiftes hardware ofte ud? Hvor meget strøm bruges der? Hvad sker der med overskudsvarme? Hvilke sikkerhedsmæssige foranstaltninger er taget for at beskytte evt. persondata og/eller andre data, som hverken må gå tabt eller falde i de forkerte hænder?

Grønne råd

Hvilke råd og hjælp kan man hente hos ITB?

IT-Branchen udvikler løbende gode råd og anbefalinger i samarbejde med medlemmer og større offentlige indkøbere.

Læs IT-Branchens 5 anbefalinger til bæredygtigt indkøb her


IT-Branchen arbejder også internationalt med videndeling og regulering.

Hvis vi skal nå i mål med den bæredygtige omstilling, er vi nødt til at lave global forandring. ITB deltager fx i arbejdet på vegne af hele EU, hvor der især er stor fokus på bæredygtigt it-udstyr og cirkulær økonomi samt ansvarlig og etisk brug af nye teknologier som kunstig intelligens.

Her kan du finde EU's grønne indkøbshåndbog.
 

Her kan du få inspiration til at arbejde med bæredygtige business cases.
 

IT-Branchen indsamler løbende erfaring med bæredygtig indkøb af it.
Se, hvem der arbejder med bæredygtighedspolitik på vegne af branchen.

Sådan bliver du en grøn indkøber

Sif Neldeborg har ikke den perfekte opskrift på, hvordan man bliver grøn it-indkøber, men det handler om at få kortlagt de negative og positive påvirkninger, som ens organisation skaber direkte eller indirekte.

Afhængig af hvor højt opgaven er prioriteret, kan den gribes an på flere måder:

– I IT-Branchen anbefaler vi, at man ser mod internationale standarder, når man skal opsætte bæredygtighedsmål for sin organisation eller virksomhed.

Det vil gøre det nemmere at finde de værktøjer, som kan løse konkrete udfordringer, hvis du benytter de samme kriterier som andre. Der findes både nationale og internationale alliancer, hvor både industrien og større indkøbere udvikler nye løsninger på bæredygtighedsudfordringer gennem samarbejde.

Bæredygtighed er en fælles udfordring, som kræver indsigt i hele leverandørkæden og transparens fra kundens side, hvis det skal lykkes at komme i mål, siger konsulent Sif Neldeborg, tovholder for IT-Branchens bæredygtighedsudvalg.

Tilmeld dig Samfundsdesigns nyhedsbrev med nyt om offentlig digitalisering.

Læs mere på EG: IT-Branchen har et bæredygtighedsudvalg

Læs artikel på SamfundsDesign: Vi skylder borgerne digital service i verdensklasse

Læs mere på EG: EG og den offentlige sektor

Samfundsdesign / EG på DenOffentlige.dk EG er en skandinavisk teknologipartner med mere end 1.800 medarbejdere fordelt på 28 lokationer i Skandinavien og Polen. Vi leverer digitaliseringsløsninger til mere end 12.500 offentlige og komm...
Aktivitet: Artikler: 121 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også