Koldingpolitiker bliver chef i Haderslev

Den socialdemokratiske udfordrer til Jørn Pedersen i Kolding stopper i politik. Han har fået chefjob i Haderslev Kommune.

Den 52-årige Christian Haugk fra Kolding bliver ny chef i Haderslev Kommune i en nyoprettet stilling som kultur-, fritids- og landdistriktschef.

I stillingen som kultur-, fritid- og landdistriktschef indtræder den 52-årige Christian Haugk, der kommer fra en stilling som leder af Kulturinstitutionen Godset i Kolding. Christian Haugk har siden 2002 været med til at udvikle Godset som regionalt spille- og kultursted. Christian Haugk er desuden et kendt ansigt i lokalpolitik i Kolding og er mangeårigt medlem af byrådet i Kolding.

”Christian har skabt flotte resultater inden for kulturlivet i Kolding, og har masser af erfaring og drive, som vi helt sikkert kan bruge i Haderslev. Vi tror på, at han kan skabe helt nye sammenhænge mellem fritid og kultur og land og by”, siger Charlotte Veilskov, direktør for Børn og Kulturservice i Haderslev.

Haugk har samtidig besluttet at stoppe i lokalpolitik, og dermed mister Socialdemokraterne i Kolding deres gruppeformand og borgmesterkandidat. 
 
- Christian tog over efter borgmester Per Bødker Andersens og den socialdemokratiske byrådsgruppes store nederlag i 2009, hvor gruppen blev halveret fra tolv til seks mandater, siger fungerende gruppeformand for socialdemokraterne i Kolding, Poul Erik Jensen, i en udtalelse.
 
Han ønsker sin nu snart tidligere kollega tillykke med jobbet i Haderslev. 
 
- Det har været op ad bakke hele vejen – ikke mindst set i lyset af, at Venstre-borgmester Jørn Pedersen fik fuld gevinst af borgmester-effekten – som Per Bødker Andersen jo også nød godt af gennem en lang årrække.

Christian Haugk er uddannet coach og har en kommunal lederuddannelse. Privat bor han i Seest ved Kolding sammen med sin kone Lisbeth.

Emneord: Kolding Kommune, Haderslev Kommune, Christian Haugk, Farvel
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 227 | Events: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også