Kommunal troubadour underholder børn og ældre

Peter Aaen tager dagligt sin guitar, mikrofon og højtaler under armen og drager ud for at synge på institutioner i Lolland Kommune. Med gamle danske sange på repertoiret, og med sit talent for at få publikum med, skaber han glæde hos både børn og ældre. Det har han gjort, siden han for et halvt år siden blev ansat i et tværsektorielt seniorjob som musikpædagogisk konsulent.

Ansættelsen af en kommunal troubadour er usædvanlig, men har vist sig at være en rigtig god idé, fortæller Ældre & Sundhedschef Grete Breinhild:
 
”Vi var nok aldrig kommet på idéen, hvis ikke Peter selv havde henvendt sig. Vi vidste også, at der ikke var nok timer til ham, hvis han kun skulle arbejde for Ældre & Sundhedssektoren. Men ansættelsen gav god mening, når han også kunne bruges i skoler og børnehaver som en del af læringstemaer,” siger Grete Breinhild.
 
I dag er Peter Aaen en efterspurgt mand i kommunens institutioner, hvor han smitter både børn og ældre med sin begejstring for musik og kreativitet. Og han nyder hvert sekund af jobbet.
 
”Jeg er vist det, man kalder en rigtig spillemand, og det har jeg været de sidste 30 år. Så da tiden kom til at søge et seniorjob, var det oplagt at tilbyde det, jeg er bedst til. Nemlig at optræde og gøre andre glade. Der er ikke noget bedre end at få smilet og glimtet frem i øjnene på folk ,” fortæller Peter Aaen, der har flere strenge at spille på end sin mangeårige baggrund som solist.
 
Han er også en dygtig maler og historiefortæller, og det har både skoler, Ungdomsskolen og børnehaver haft glæde af. Blandt andet har Børnehaven Gaia besøgt Peter i hans galleri og musikhus tidligere på året, da de havde et projekt om gamle danske sange og sanglege. Senere kom han hen i børnehaven og sang og malede med børnene.
 
Peter Aaen er blevet varmt modtaget af både børn og ældre. Grete Breinhild har fået flere positive tilbagemeldinger fra ansatte, der fortæller om den positive indvirkning, det har på demente borgere, når Peter optræder med sange fra deres ungdom.
 
”Peter er dygtig til at optræde for mange forskellige typer og aldersgrupper. Han har en god fornemmelse for sit publikum og den enkelte situation, og derfor ved han, hvad der er behov for, og for eksempel hvor længe et show må vare. Det er en kæmpe fordel,” siger Grete Breinhild.
 
Ansatte i Lolland Kommunes institutioner kan booke Peter Aaen ved at sende ham en invitation gennem hans kalender i Outlook.
Emneord: Sand, Underholdning, Musikpædagogisk konsulent, Seniorjob, Institutioner, Lolland Kommune, Peter Aaen
Lolland Kommune på DenOffentlige.dk Lolland Kommune
Aktivitet: Artikler: 27 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 16.07.18 Infrastruktur
    Nye vandboringer leverer vand til Femern-byggeriet

    Lolland Kommune har givet tilladelse til indvinding af vand fra tre nye vandboringer, der skal levere størstedelen af det nødvendige vand til Femern-byggeriet.

  • 19.02.18 Infrastruktur
    Femern bliver en Game-Changer for Lolland

    Det er en udbredt opfattelse på Lolland og på Rådhuset i Maribo, at Femern bliver en game-changer, men det kræver hårdt arbejde, da gevinsterne ikke kommer af sig selv. Lolland kommunes projektleder på Femern, Lars Kroer udtaler sig således: "Kommunen skal have mest muligt ud af projektet for Lolland."

  • 20.09.17 Infrastruktur
    Boliganalyse: ’Den rådne banan’ er slet ikke så rådden

    Vi har i mange år talt om ’Den rådne banan’, men er det virkelig så råddent i yderkanten af Danmark? Boligsiden.dk har set nærmere på, hvordan prisudviklingen og salgstallene på boligmarkedet har udviklet sig side om side med gennemsnitsdanmark.

  • 14.09.17 Infrastruktur
    Her er vinderne på boligmarkedet

    En opgørelse over hussalget i de seneste 25 år viser, at der er store forskelle på, i hvilke kommuner den årlige fortjeneste har været størst for dem, der solgte i 2016. I top 10 finder vi både Lolland, Rødovre og Samsø.

  • 11.09.15 Ledelse
    Arriva holder på det grå guld

    For transportvirksomheden Arriva i Aalborg er det vigtigt at kunne holde på de mange erfarne medarbejdere over 60 år. En seniorpakke gav ledelse og medarbejdere de rigtige redskaber.