Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Her er særlig coronavariant fundet: Alle opfordres til at lade sig teste

Kommunalt

08/6/21 8:03

LTT

Flere skoleklasser er sendt hjem i både Hørsholm og Rungsted, efter at der er fundet en særlig smitsom coronavariant i Hørsholm Kommune. Derfor opfordres alle borgere i kommunen nu at lade sig PCR-teste.

I Hørsholm Kommune er der fundet en særlig coronavariant, det oplyser Hørsholm Kommune. Den særlige variant er den brasilianske virusvariant. TV 2 Lorry har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, de bekræfter, at der er i Hørsholm Kommune er fundet en særlig coronavariant. 

Ekstra på vagt
Den brasilianske variant er at finde på Statens Serum Instituts såkaldte VOC-liste (variants of concern). Denne liste indeholder coronavarianter som myndighederne i Danmark er ekstra på vagt for. Grunden til at denne variant er på listen er fordi den vurderes til at være mere smitsom. 

Intensiverer smitteopsporingen
Hørsholm Kommune har valgt at intensivere smitteopsporingen. Det betyder at man isolerer nære kontakter i både andet og tredje led, hvor man førhen, kun isolerede andet led. “Vi skal have bugt med smitten, så jeg vil opfordre alle til at lade sig PCR-teste. Man skal tænke over, hvordan man opfører sig. Hygiejnen skal være god, der skal sprittes af, og så skal man tænke sig om, når man er sammen og gerne mødes udenfor i stedet for indenfor.” siger borgmester Morten Slotved.

 

Annonce