Greve henter ny kommunaldirektør i Guldborgsund

Ledelse

26/01/2016 14:05

Nick Allentoft

Greve Kommune har fundet Allan Vendelbos afløser i Guldborgsund. "Alt godt kan blive bedre," lyder tiltrædelseserklæringen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Claus Thykjær bliver ny kommunaldirektør i Greve Kommune. Han er kendt som en markant og meget kommunikerende leder, og det vil han også være i Greve Kommune.

”Min drivkraft er, at alt godt kan blive bedre,” siger Claus Thykjær.

Han vil for eksempel sørge for, at kommunen bliver bedre til at tale med borgerne, for han er overbevist om, at borgerne har vigtig viden om både problemer og løsninger.

”I kommunen tror vi ofte, at vi ejer alle problemer, og at vi skal komme på alle løsninger. Jeg vil inspirere kommunens medarbejdere, så de i højere grad tør skabe nye løsninger sammen med borgere, lokale virksomheder og foreninger, siger Claus Thykjær.

I borgmesterkontoret glæder Pernille Beckmann til det nye samarbejde.

”Jeg kender Claus Thykjær som inspirerende, handlekraftig og meget venlig. Jeg er overbevist om, at han er den helt rigtige person til at gå forrest i Greve Kommune,” siger hun.

Claus Thykjær er 46 år og har både arbejdet i ministerier, amt og kommuner.

Han kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Guldborgsund, hvor han har været de seneste i fire år. Privat bor han i Birkerød med sin kone og deres tre børn.

Han tiltræder sin nye stilling i Greve Kommune den 1. marts og afløser dermed Allan Vendelbo, der går på pension.

 

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.