Foto: Jorge Lascar, Flickr.
Foto: Jorge Lascar, Flickr.

København henter ny direktør i ministerie

Ledelse

14/12/18 9:47

Nick Allentoft

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København henter ny direktør fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Borgerrepræsentationen (BR) har torsdag aften godkendt ansættelsen af 48-årige Jakob Krogh som ny direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Jakob Krogh kommer fra en stilling som afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet, hvor han blandt andet har haft ansvaret for flere store indsatser på ældreområdet og det nære sundhedsvæsen, og han har solid erfaring med at udvikle og samarbejde på tværs af den offentlige sektor.

Administrerende direktør Katja Kayser ser frem til, at Jakob Krogh starter i forvaltningen:

- Jeg er meget glad for, at vi har fundet så stærk en kandidat til direktørposten. Jakobs solide erfaring gør ham velegnet til at varetage det overordnede ansvar for ældreområdet. Jeg ser frem til, at Jakob starter i stillingen til februar, siger Katja Kayser.

Blandt de væsentligste opgaver, som Jakob Krogh skal varetage, vil være omlægningen af de midlertidige døgnpladser, implementeringen af en ny ældrepolitik og realiseringen af en ambitiøs moderniseringsplan. 

Den kommende direktør glæder sig til at starte:

- Jeg er utroligt glad for at blive en del af Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Der er stort fokus på udviklingen af sundheds- og omsorgsområdet i øjeblikket, og der er mange spændende opgaver at tage fat på. Det arbejde ser jeg frem til at blive en del af sammen med de mange dygtige medarbejdere og ledere i forvaltningen, siger Jakob Krogh.

Jakob Krogh er født i 1970 og er uddannet cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet med fokus på velfærdspolitik, økonomisk historie og administrationspolitik. Den nye direktør starter i stillingen den 1. februar 2019.

 

Jakob Kroghs CV

  • 2016 – 2018: Afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet
  • 2012 – 2016: Kontorchef i Sundheds- og Ældreministeriet
  • 2010 – 2012: Kontorchef i Social- og Integrationsministeriet
  • 2007 – 2010: Kontorchef i Socialministeriet
  • 2007 – 2007: Souschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet
  • 2004 – 2007: Leder af ministersekretariatet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet
  • 2002 – 2004: Ministersekretær i Indenrigs- og Sundhedsministeriet
  • 2002 – 2002: Fuldmægtig i Indenrigs- og Sundhedsministeriet
  • 1999 – 2002: Fuldmægtig i Beredskabsstyrelsen

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.