To ansatte afslørede socialt snyderi for 6.5 million

Velfærd

10/05/2017 10:09

Nick Allentoft

- Ofte handler det om, at borgere har modtaget offentlige ydelser samtidig med, at de har haft en arbejdsindtægt. Alt efter sagens karakter vurderer vi løbende, om der skal ske politianmeldelser, siger Ringkøbing-Skjern Kommunes fagchef på området, Kim Ulv Christensen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Afsløringerne af misbrug af offentlige midler i Ringkøbing-Skjern Kommune steg fra godt 2 mio. kr. i 2015 til 6,5 mio. kr. i 2016.   - Vi tror ikke, at der er tale om, at flere har snydt i 2016. Sagen er den, at vi er lykkedes med at afsløre flere. Det skyldes, at de to medarbejdere, vi havde ansat til opgaven på halv tid i 2015, begge blev opnormeret til fuld tid i kontrolgruppen i 2016, siger fagchef i Beskæftigelse, Kim Ulv Christensen.

Gevinsten ved at have to årsværk i stedet for et er altså til at tage og føle på, for når misbrug af offentlige midler afsløres, så sparer kommunen penge. Set i det lys har kommunen sparet mere end tre gange så meget på området i 2016 som i 2015.

  Fokus på beskæftigelsesområdet Begge medarbejdere i kontrolgruppen er fysisk placeret tæt på Beskæftigelse og Borgerservice, og har i 2016 især haft fokus på beskæftigelsesområdet - og det er tydeligt, at det har givet flere sager end tidligere.   - Ofte handler det om, at borgere har modtaget offentlige ydelser samtidig med, at de har haft en arbejdsindtægt. Alt efter sagens karakter vurderer vi løbende, om der skal ske politianmeldelser, siger Kim Ulv Christensen.   Kontrolgruppen undersøger også adressesager, sager hvor udlændinge, der er bosat i kommunen, mistænkes for at rejse ulovligt til udlandet i ferietiden, og sager, hvor en borger uberettiget modtager ydelser som enlig.   Fagchefen understreger, at målet i alle sager er, at forebygge udbetaling af uberettigede ydelser, af den enkle grund at det medfører store besparelser for kommunen.   Fysisk nærhed giver pote - Vi kan se, at Kontrolgruppens fysiske nærhed til kollegerne i de relevante områder giver mulighed for daglig sparring. Alle administrative medarbejdere er nu mere opmærksomme på forebyggelse i forhold til udbetaling af ydelser. Samarbejdet med kontrolgruppen er intensiveret i 2016, og det fortsætter i 2017, siger Kim Ulv Christensen.   - Da vi satser meget på at forebygge, forventer vi en mindre besparelse i 2017 end i 2016, formentlig kan vi spare omkring 4,5 mio. kr. i 2017. Samtidig forventer vi ikke et helt så stort antal sager med stort provenu, så resultatet flader ud, siger fagchefen.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.