Konkurrenceudsættelse af velfærd: Derfor har vi behov for øget viden

Giver konkurrenceudsættelse billigere eller dyrere serviceydelser? Bliver kvaliteten i servicen bedre eller dårligere, hvis den leveres af private, og hvilket effekter har konkurrenceudsættelse for borgere og medarbejdere? Ole Helby Petersen leder et forskningsprojekt om effekter af konkurrenceudsættelse og giver sit bud på, hvorfor der er behov for mere viden og hvordan dette vidensgrundlag i praksis kan skabes.

Den offentlige sektor konkurrenceudsætter hvert år serviceopgaver for knap 100 mia. kroner ud af en samlet opgaveløsning på 385 mia. kroner. Det sker populært sagt for at sikre, at opgaverne løses der, hvor de leveres ”bedst og billigst”. Samtidig viser de seneste danske forskningsundersøgelser, at der er meget begrænset viden om effekterne af konkurrenceudsættelse, og at der især på velfærdsområderne er et spinkelt vidensgrundlag. Derfor er Lotte Bøgh Andersens spørgsmål om, hvorfor vi har brug for øget viden om konkurrenceudsættelse af velfærdsopgaver, og hvordan vi i praksis kan sikre denne viden, relevant og vigtigt at besvare.

Effekter af konkurrenceudsættelse: Hvad ved vi?

Hvad ved vi om effekterne af konkurrenceudsættelse af forskellige offentlige opgaver? For at besvare dette spørgsmål har jeg sammen med kolleger i de seneste år gennemført en række systematiske reviews, hvor vi har indsamlet og gennemgået den samlede, dokumenterede viden om effekter af udlicitering. Udover at gennemgå danske undersøgelser har vi også indsamlet svenske og norske undersøgelser samt internationale studier i videnskabelige tidsskrifter. Formålet med forskningsprojekterne har været at bidrage til en dybere forståelse af effekterne af udlicitering i en dansk såvel som en international sammenhæng, og derved kvalificere vidensgrundlaget om fordele og ulemper ved udlicitering af offentlige opgaver.

Resultaterne er interessante og overraskende, fordi de tegner et lidt mere blandet billede af erfaringerne med udlicitering, end det der hidtil har kendetegnet den offentlige debat. Der er, når vi ser på tværs af både danske og internationale undersøgelser, både gode og dårlige erfaringer. Ser vi først på prisen er der stor variation i effekterne. Der måles omkostningsbesparelser på op til 40 % men også fordyrelser på op til 68 % (og alt derimellem). Der er en lille overvægt af danske undersøgelser, som dokumenterer omkostningsbesparelser, mens der i den udenlandske litteratur fra lande, som vi normalt sammenligner os med, er cirka lige mange undersøgelser, som viser henholdsvis fordyrelser og besparelser.

Forskel på tekniske opgaver og velfærdsopgaver

Derimod er der lidt klarere forskelle, når vi skelner mellem dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse af tekniske opgaver og velfærdsopgaver. På de tekniske områder, som omfatter rengøring, vedligeholdelse af veje og indsamling af husholdningsaffald, er der generelt dokumenteret besparelser ved udlicitering i størrelsesordenen 5-15 procent. Som nævnt ovenfor er der stor variation i effekterne, og der er både målt store besparelser og store fordyrelser, men hovedvægten af evidens viser altså besparelser om end i en lidt mindre størrelsesorden end det nogle gange har været hævdet i den offentlige debat.

På velfærdsområderne, som bl.a. omfatter ældrepleje, sundhed, børnepasning, ældre og handicappede, er der indtil videre ikke generel dokumentation for hverken besparelser eller fordyrelser ved konkurrenceudsættelse. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, når vi samtidig ved, at velfærdsområderne udgør 70-80 procent af de kommunale udgifter til service. Det er med andre ord på de områder, som koster mest, at vidensgrundlaget i dag er mest mangelfuldt.

Manglende viden om effekter for servicekvaliteten

De omkostningsmæssige effekter må naturligvis sammenholdes med den kvalitet, som leveres. Det siger næsten sig selv, at det er afgørende både at kende prisen og kvaliteten af den service, der leveres, hvis vi samlet set skal kunne vurdere effekterne af konkurrenceudsættelse. Det er i det lys et lidt overraskende resultat af vores undersøgelser, at mange studier er mangelfulde i forhold til opgørelsen af de kvalitetsmæssige effekter af udlicitering. Desværre er der kun få studier, som undersøger kvaliteten på tilfredsstillende vis, og disse studier tegner et blandet billede.

Der er kun få danske studier, som foretager tilbundsgående målinger af kvaliteten ved konkurrenceudsættelse. Langt de fleste studier undersøger enten ikke kvaliteten eller gør det på så overfladisk en måde, at det ikke giver et sammenligneligt billede af kvaliteten ved offentlig og privat servicelevering. De internationale undersøgelser opgør blandede eller uændrede effekter for kvaliteten, men også her er det en væsentlig mangel, at studierne generelt har begrænset dokumentation af, hvad udlicitering betyder for kvaliteten.

Effekterne for medarbejderne er oftest negative

Ser vi på effekter af udlicitering i forhold til medarbejderne er billedet, at udlicitering i de fleste tilfælde har ført til dårligere forhold. Det gælder i forhold til motivation og tilfredshed men også i forhold til mere objektive forhold som løn, pension og arbejdstempo. Det skal retfærdighedsvis nævnes, at de fleste studier har opgjort konsekvenserne på kort sigt, mens der er indikationer på, at jobtilfredsheden og motivationen normaliserer sig på længere sigt.

Men der er også indikationer på, at arbejdstempoet er højere og lønnen lavere – også på længere sigt. De negative effekter for medarbejderne går igen på tværs af danske og udenlandske undersøgelser, men der er en tendens til, at effekterne som dokumenteres i skandinaviske undersøgelser er mindre negative end i lande som fx Storbritannien og Irland. Dermed ser den danske model og det regulerede danske, svenske og norske arbejdsmarked ud til at skabe mindre negative effekter end i mere liberale økonomier.

Vidensgrundlaget er spinkelt men nyt forskningsprojekt bidrager til øget viden

De samlede erfaringer med udlicitering er blandede og vidensgrundlaget spinkelt i forhold til at foretage en samlet vurdering af effekterne af konkurrenceudsættelse. Men et begrænset vidensgrundlag er ikke ensbetydende med, at der ikke løbende skal afprøves nye måder at levere offentlige serviceydelser på. Her kan konkurrenceudsættelse være en blandt flere metoder til at sikre en løbende udvikling i de offentlige serviceydelser.  Samtidig må vi som samfund kunne forvente, at så omfattende reformer underkastes en tilbundsgående dokumentation af de effekter, som konkurrenceudsættelse skaber.

For at bidrage til, at det fremover er tilfældet, er seks af landets forskningsmiljøer gået sammen i et stort forskningsprojekt, som skal levere uafhængig og forskningsbaseret viden om effekterne af konkurrenceudsættelse både på tekniske områder og på velfærdsområderne. Der udgives i alt 10 rapporter over de kommende to år, og den første rapport kan hentes fra forskningsprojektets hjemmeside.

Læs mere om forskningsprojektet her

Stafetten går til Aalborg Kommune

Redaktionen har efter aftale med Ole Helby valgt at sende stafetten til Aalborg Kommune, der i sommeren 2014 inviterede private aktører ind på hele områder af hjemmeplejen. For at høre mere om de praktiske forberedelser og konkrete erfaringer har vi sendt stafetten til Jeanett Christophersen Grønvald, der er planlægnings- og udviklingskonsulent i Aalborg Kommune.

Emneord: OPS, OPS Stafetten, Jan Rose Skaksen, Niels Højberg, Bløde velfærdsopgaver, Konkurrence, Konkurrencestaten, Lotte Bøgh Andersen, Ole Helby Petersen, Offentligt-Privat Samarbejde, Konkurrenceudsættelse, Udbud

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også