Foto: Steen Brogaard

Kristian Thulesen Dahl kritiserer Nye Borgerliges økonomiske politik

Politik

29/04/2021 13:07

LTT

"Blind fokus på en vækstdagsorden - uden hensyn til om væksten kommer de fleste tilgode", er hvad Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, siger om Nye Borgerliges økonomiske politik.
I sit seneste ugebrev skrev Kristian Thulesen Dahl, at han ser Nye Borgerliges økonomiske politik som et "ekkokammer" af den økonomiske politik, som Liberal Alliance fører. Det skriver Netavisen Pio.   "Så når jeg nu hører Nye Borgerlige, er det som et ekkokammer af de diskussioner, jeg tit har haft med Liberal Alliance. Blind fokus på en vækstdagsorden - uden hensyn til om væksten kommer de fleste tilgode. Andre vil nok kalde det ultra-liberalisme. Mere til dem, der i forvejen har mest."   Manglende finansiering Han skriver ydermere, at han forgæves har forsøgt at få Nye Borgerlige til at fortælle, hvorfra de 110 milliarder kroner skal komme fra, som partiet har afsat til skattelettelser. Nye Borgerlige er kommet med et udspil om at afskaffe topskat, selskabsskat, registreringsafgift og nedsættelse af skatten for store aktieindkomster.  

Mest Læste

Annonce