Kronprins Frederik stopper efter 12 år

I 12 år har den danske kronprins Frederik været medlem af den olympiske komité, men nu er det slut. Kongehuset oplyser på deres hjemmeside, at Kronprins Frederik stopper som aktivt medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Det er en beslutning som officielt træder i kraft ved komitéens årlige generalforsamling, der finder sted i slutningen af juli forud for OL i Tokyo.Kronprins Frederik har siden 2009 været medlem af IOC og blev i år 2017 genvalgt for en 8-årig periode. 

Udskudt et år på grund af corona
Kronprins Frederiks tanke var oprindeligt at stoppe i IOC efter OL i Tokyo, men da de olympiske lege blev udskudt et år på grund af coronapandemien, vælger han at offentliggøre beslutningen nu. “Selvom min tid som aktivt IOC-medlem slutter i Tokyo, så vil jeg fortsat bære de olympiske værdier videre i mit fremtidige virke,” siger kronprinsen i en pressemeddelelse. 

Ønsker at fortsætte som passivt medlem
Kronprins Frederik stopper nu i IOC som aktivt medlem, men han har givet udtryk for, at han ønsker at fortsætte som passivt medlem, nemlikg som æresmedlem af komitéen. Det bliver mangeårige medlemmer, som har ydet en ekstra indsats. Det oplyser Kongehuset. 

Har sat pris på samarbejdet
Det ærgrer Danmarks Idrætsforbund (DIF) at han stopper “I DIF har vi sat utrolig stor pris på samarbejdet med kronprinsen om udviklingen af både OL og international idræt, og det har skabt stor værdi at have ham så centralt placeret.” Siger formand for DIF Niels Nygaard i en pressemeddelelse.

Skal finde en ny dansker
Hos idrætsforbundet, der er national olympisk komité i Danmark, skal de nu finde en ny dansker til IOC. “I DIF er det en del af vores internationale strategi at få danskere valgt til internationale topposter. Derfor skal vi i gang med et solidt arbejde, hvis vi skal lykkes med at få en ny dansker udpeget til IOC. Dét bliver ikke nemt, men vi vil gøre et helhjertet forsøg, for det er et vigtigt hverv.” siger Niels Nygaard.

Kronprinsen moder ros og kritik
Kronprins Frederiks engagement i IOC har fået stor ros fra flere kanter. Blandt andet landets tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det har dog også være kritiseret af organisationen Play the Game, der arbejder for demokrati og gennemsigtighed i sport. “De beslutninger, IOC træffer, sker under massiv bevågenhed fra verdens stormagter og meget ofte også under indflydelse fra politiske særinteresser.” sagde organisationens internationale chef Jens Sejer Andersen dengang til TV 2.

 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også