Det er nu ikke naturfænomenet, der bliver slukket for. Foto: Shutterstock
Det er nu ikke naturfænomenet, der bliver slukket for. Foto: Shutterstock

Nu bliver regnbuen slukket

Kultur

22/09/2022 12:51

J. Bøgen

I hvert fald om natten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du studsede nok lidt over rubrikken til artiklen her, men det er ikke sådan, at vi har fundet en teknologi, der gør det muligt at slukke for naturfænomenet.

Nej, det er i stedet kunstinstallationen Your Panorama Rainbow på toppen af kunstmuseet ARoS i Aarhus, der nu bliver slukket om natten.

Det skriver ARoS i en pressemeddelelse.

ARoS slutter sig dermed til andre institutioner i Aarhus, der arbejder på at hjælpe byen med at reducere energiforbruget. I solidaritet med byens indsats vil Olafur Eliassons Your rainbow panorama blive slukket for natten. Det betyder, at lyset i værket vil være slukket om natten fra klokken 24.00 til klokken 06.00. Det sker fra i dag.   

ARoS' har kontinuerligt og løbende arbejdet strategisk med bæredygtighed. Museet er i øjeblikket i gang med en større inddragelsesproces hos medarbejdere og eksterne eksperter, der skal afdække mulighederne for at reducere blandt andet energiforbruget – et område hvor museet rent teknisk allerede er langt fremme.

"På ARoS ønsker vi at bidrage med alt, hvad vi kan i forhold til den aktuelle energikrise og den generelle omstilling. Vi har således allerede indarbejdet flere tiltag og ser lige nu på yderligere muligheder for optimering på tværs af hele museet," siger museumsdirektør Rebecca Matthews, ARoS.

Your Panorama Rainbow er en fast installation på toppen af kunstmuseet ARoS i Aarhus. Foto: Shutterstock

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.