Foto: Shutterstock

Nyt fra landsholdslejren: Pressemøde i dag

Kultur

14/06/2021 08:50

LTT

I lørdags måtte mange danskere holde vejret, da Christian Eriksen kollapsede på banen, midt i Danmarks første EM-kamp på hjemmebane i parken mod Finland.

Christian Eriksen lå stille på banen, og læger kom ham til undsætning og fik ham stabiliseret efter hjertemassage. Han blev kort tid efter kørt til rigshospitalet, hvor han endnu ligger indlagt. Kampen blev færdigspillet, hvilket nu møder kritik fra flere steder, da flere mener at det var urimelige vilkår, Christian Eriksens holdkammerater skulle spiller under, da flere var chokeret efter hændelsen. Blandt andet måtte Simon Kjær udgå fra kampen.

“Vi ønsker at komme videre”
I dag mandag den 14. juni er landsholdet tilbage på træningsbanen, efter hændelsen, for at forberede sig til torsdagens EM-kamp mod Belgien. I går søndag, holdt de danske landsholdsspillere en pause, for at komme ovenpå lørdagens chok. Igår orienterede landsholdslæge Morten Boesen, landstræner Kasper Hjulmand og fodbolddirektør i DBU Peter Møller pressen om truppens situation. “Vi ønsker at komme videre og fortsætte i turneringen. Vi ønsker at gøre danskerne stolte og samle dem om det her hold.” sagde Peter Møller. Han fortalte videre at Christian Eriksens situation er stabil. “Han er vågen og svarer relevant og klart. Hjertet slår igen. Sagde Peter Møller på pressemødet.

Pressemøde i dag
I dag mødes landsholdet så igen på træningsbanen, for at forberede sig til de resterende to kampe i gruppespillet. “Min fornemmelse er, at spillerne tager imod den professionelle hjælp, og det er et godt tegn på, at de gerne vil videre. Det er op til den enkelte, hvad der er af energi tilbage i kroppen oven på oplevelsen.” Sagde Peter Møller, Fodbolddirektør i DBU i går på pressemødet. I dag mandag, møder landsholdsspillerne pressen for første gang siden Christian Eriksens kollaps. Pressemødet sendes på DR. fra klokken 09:30. Det skriver DR.

Mest Læste

Annonce