Anne Jastrup Okkels tiltræder som direktør på Herlev og Gentofte Hospital 8. februar. Foto: Region Hovedstaden
Anne Jastrup Okkels tiltræder som direktør på Herlev og Gentofte Hospital 8. februar. Foto: Region Hovedstaden

Ny direktør for Herlev og Gentofte Hospital

Ledelse

15/1/21 10:01

Theis

Anne Jastrup Okkels tiltræder som ny direktør – hun kommer fra stillingen som direktør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Anne Jastrup Okkels, nuværende direktør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, bliver ny direktør på Herlev og Gentofte Hospital fra 8. februar. Skiftet sker, fordi hospitalsdirektør Agnete Gersing på Herlev og Gentofte Hospital, har valgt at stoppe af personlige årsager.

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital konstitueres vicedirektør Kristian Antonsen som hospitalsdirektør fra 8. februar. Stillingen som hospitalsdirektør slås op til sommer 2021.

”Jeg vil gerne på vegne af koncerndirektionen takke Agnete for det gode samarbejde, som desværre ikke blev så langt. Vi ønsker Agnete alt det bedste fremover. Vi har aftalt med Anne Jastrup Okkels, at hun indtræder som hospitalsdirektør for Herlev og Gentofte Hospital fra 8. februar,” siger konstitueret regionsdirektør Jens Gordon Clausen.

”Vi er i koncerndirektionen meget glade for, at Anne har påtaget sig opgaven med at stå i spidsen for Herlev og Gentofte Hospital og sammen med den øvrige direktion, mange dygtige medarbejdere og ledere på hospitalet sikre, at vi kommer godt gennem de aktuelle udfordringer med COVID-19. Jeg kender Anne som en meget dygtig, erfaren og samarbejdsorienteret hospitalsdirektør, der vil kunne lede hospitalet sikkert gennem forårets opgaver med indflytning i en ny stor akutmodtagelse og udvikle hospitalet på den længere bane til glæde for både patienter og medarbejdere” siger Jens Gordon Clausen.

Glæde og ydmyghed

Anne Jastrup Okkels har været meget glad for direktørjobbet på Bispebjerg og Frederiksberg.

”Det har været fire fantastiske år, hvor vi var været på en vigtig udviklingsrejse. Jeg har nu grebet muligheden for at bruge mine kræfter og min erfaring på, sammen med tre dygtige vicedirektører, at udgøre direktionen på Herlev og Gentofte Hospital - og det med glæde og ydmyghed. Hospitalet er med sin rolle som samtidigt akuthospital, højt specialiseret hospital og markant forskningshospital ikke til at komme udenom hverken i en regional eller national sammenhæng. Jeg glæder mig meget til, sammen med ledere og medarbejdere, at videreudfolde hospitalets store potentiale," slutter Anne Jastrup Okkels.

”Vi har bedt Kristian Antonsen om at indtræde som konstitueret hospitalsdirektør. Kristian er en meget erfaren vicedirektør og har spillet en stor rolle på hospitalet og på tværs i regionen, blandt andet i forhold til de mange opgaver med COVID-19,”fortæller Jens Gordon Clausen.

Om Anne Jastrup Okkels

Anne Jastrup er uddannet jurist, og kommer med over 20 års ledererfaring fra direktionsstillinger i store offentlige virksomheder og organisationer, herunder på sundhedsområdet. Anne Jastrup har således bl.a. været koncerndirektør i Region Midtjylland og underdirektør i TrygFonden.

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.