"De økonomiske straffe over for kommunerne har vist sig at være ekstremt uhensigtsmæssige i en krisetid, hvor der i forvejen skæres i de offentlige budgetter," siger FTF's formand Bente Sorgenfrey.

LO og FTF: Gør det lettere at drive virksomhed på landet

Politik

14/04/2015 10:42

Mikkel Sarka

Fagbevægelsen vil have lempet landzoneloven, så det bliver lettere at oprette virksomheder i udkantsområder.

LO og FTF vil have lempet by- og landzoneloven, så det bliver lettere at oprette produktions- og servicevirksomheder i eksempelvis nedlagte landbrug.

læs også: LO og FTF foreslår investeringer i job og vækst

Det sker som led i en større jobpakke, der fremlægges dagen efter, at LO åbent erklærede, at man i den kommende valgkamp vil stå frit i den kommende valgkamp og fremføre egne dagsordner i stedet for at koordinere indsatsen med Socialdemokraterne.

Læs også: LO frigør sig helt fra Socialdemokraterne i valgkampen

– Lad os være pragmatiske og gøre det lettere for folk med gode idéer at oprette virksomheder i de tyndt befolkede områder. Det vil skabe arbejdspladser og hermed mulighed for folk, der ønsker at leve i de mindre samfund, siger LO-formand Harald Børsting.

Tiltaget skønnes ifølge LO og FTF at kunne skabe omkring 400 flere job på få år og op til 1000 flere job på længere sigt.

LO og FTF opfordrer samtidig den kommende regering til at droppe de økonomiske sanktioner, som kommuner og regioner i dag bliver mødt med, hvis de overskrider deres budgetter.

Statens økonomiske sanktioner over for især kommunerne har ifølge forbundene betydet 27.000 færre offentligt ansatte end planlagt i 2011-2013, og den offentlige sektors beskæftigelse er fortsat med at falde i 2014.

– De økonomiske straffe over for kommunerne har vist sig at være ekstremt uhensigtsmæssige i en krisetid, hvor der i forvejen skæres i de offentlige budgetter. 

- Derfor kan det kun gå for langsomt med at fjerne sanktionerne, siger FTF's formand Bente Sorgenfrey.

Mest Læste

Annonce