Lønsystem har fulgt med udviklingen

Infrastruktur

18/10/2018 07:00

Per Roholt

I mere end 8 år har Hørsholm Kommune haft det samme lønsystem. Årsagen er, at systemet bliver udviklet løbende og understøtter kommunens egen udvikling.

Hørsholm Kommune satser løbende på effektivisering af den offentlige administration og har blandt andet søgt at flytte indberetningen af løndata ud til den enkelte medarbejder.

I dag består det centrale lønkontor kun af fire personer, der arbejder med løn til kommunens ca. 2500 ansatte. Decentralt er det kun få steder i de enkelte forvaltninger og institutioner, at man fortsat har administrative medarbejdere ansat til at arbejde med løn.

- Langt de fleste løndata indberettes nu direkte af den enkelte medarbejder, forklarer løn- og personalekonsulent Tina Andersen, Hørsholm Kommune:

- Lederne skal stadig godkende alt, hvad der koster penge, men ellers indberetter de 2.500 medarbejdere stort set selv deres egen løndata via de meget brugervenlige apps, der er udviklet til fx ansatte på ældreområdet, i daginstitutioner og i administration, forklarer Tina Andersen.

- På det central lønkontor arbejder vi derfor næsten kun med at udbetale løn til ganske få grupper, og med at aktivere nye medarbejdere i lønsystemet. På den måde understøtter SD Løn vores ønske om en decentral struktur, siger Tina Andersen, og understreger, at digitaliseringen har været med til at ændre arbejdet på det centrale lønkontor radikalt igennem årene:

- I dag er alt det gamle tastearbejde væk. Vi har brugt SD Løn i mere end 8 år, fordi systemet er brugervenligt, stabilt og har fulgt med udviklingen. I takt med at vores behov for at effektivisere lønkontorets arbejde er vokset, er løsningen blevet mere og mere smart, siger løn- og personalekonsulent, Tina Andersen, Hørsholm Kommune.

Læs mere: Få et effektivt og fleksibelt lønsystem

Mest Læste

Annonce