Foto: Gladsaxe Kommune

Lokalt partnerskab skal teste miljøvenlig rengøring

Inspireret af corona-epidemien har Gladsaxe Kommune motiveret fem rengøringskonkurrenter i Gladsaxe til at arbejde sammen om at undersøge effekten af Novozymes’ nye probiotiske rengøringsprodukter.

Novozymes har indgået partnerskab med en række rengøringsfirmaer med støtte fra Gladsaxe Kommunes lokale erhvervsservice for at teste en løsning på en post-COVID-19 problematik: det øgede behov for grundig rengøring.

Hyppigere rengøring og anvendelse af flere kemiske produkter kan være skadeligt for miljøet og rengøringspersonalet. Derudover har den hyppige rengøring en negativ påvirkning af indendørs mikobiomet, da forskning har vist, at miljøer, der er for rene, kan svække kroppens immunsystem og øge forekomsten af astma og allergi.

Innovation giver mulighed for at teste nye produkt koncepter
Novozymes indgik et lokalt partnerskab med Gladsaxes bæredygtige hygiejne-hub for at teste det probiotiske rengøringsprodukt Microvia ™ Pro, som er udviklet af Novozymes.

Katrine Munch-Hansen, Business Director for Household Care i Europa, glæder sig over muligheden for i samspil med den professionelle rengøringsbranche at sætte fokus på mere miljøvenlig rengøring;

"Samarbejde med disse partnere om innovative rengøringsløsninger er et vigtigt skridt på vejen mod grønnere rengøring med mikroorganismer, der giver tryghed hos forbrugeren. Dertil, giver det direkte samarbejde med forbrugeren os en bedre indsigt i markedet og behovet, hvilket giver os en bedre mulighed for at skabe effektive løsninger."

Formålet med testen er at identificere ændringer i gulvmikrobiomet ved hjælp af DNA-sekventering før og efter rengøring med det probiotiske blend. Dette gør det muligt for Novozymes at evaluere effekten af probiotiske gulvrensere som et bæredygtigt alternativ til traditionelle alternativer i kontorer og kantineområder.

"Novozymes ser et stort potentiale i at bruge mikrober til at give langtidsholdbare rengøringseffekter. Ved at kombinere fem harmløse Bacillus-arter med forskellige egenskaber har vi skabt et unikt mikrobielt blend, der kan understøtte eksisterende rengøringsløsninger ved at nedbryde mikroskopisk snavs og skabe gavnlige skift i indendørs mikrobiomet. Vi glæder os til at se resultaterne," siger Marta Kinnunen-Grubb (Industry Teknologi Specialist) fra Novozymes.

Bredt innovativt partnerskab
Opfordringen til samarbejdet tiltrak flere store rengøringsfirmaer, der var interesserede i at prøve den nye løsning. Rengøringspersonale i fem forskellige virksomheder i Gladsaxe Kommune vil for en tid udskifte deres nuværende rengøringsmidler med den nye probiotiske løsning, bestående af en 100% biologisk nedbrydelig støvbinder tilsat Novozymes’ probiotiske Microvia ™ Pro produkt. Testen startede den 3. maj 2021 og finder sted over en periode på seks uger i fem hovedkvarterer i Gladsaxe Kommune.

"Gladsaxe har mange store virksomheder indenfor rengøring og hygiejne. Vi samlede dem i en åben dialog om fremtidens bæredygtige rengøring som et led i kommunens strategi for en grøn genstart efter COVID-19, og det er med stor glæde, at parterne er gået sammen om at teste Novozymes produkt," siger Freja Ludvigsen, Gladsaxes erhvervsudviklingschef, som står bag partnerskabet. 

Forsøgsdesignet er udviklet af Novozymes i tæt samarbejde med start-up-virksomheden Aks2tal, der allerede har et tæt samarbejde omkring støvbinding med Forenede Service, der også stiller deres hovedkvarter i Gladsaxe til rådighed i forsøget.

"Som virksomhed har vi et stort ansvar for at passe på både miljø og mennesker, og rengøringsfagligt er vi enormt nysgerrige på probiotiske rengøringsløsninger, som vi tester her i virksomheden. Hvis det viser sig, at nye løsninger kan erstatte konventionel kemi, vil det have stor betydning i en branche som vores, hvor mennesker udfører arbejde i daglig og tæt kontakt med mange forskellige rengøringsmidler. Det vil være et stort plus – både for miljøet og for den enkelte medarbejder," siger chef for miljø og kvalitet i Forenede Service, Nils Bjørn Larsen.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Kommunalt
    Albertslund Kommune har ansat ny kommunaldirektør

    Albertslund Kommune har ansat Henrik Harder som ny kommunaldirektør. Han kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Dragør Kommune og tiltræder stillingen i Albertslund den 1.august

  • 25.06.21 Kommunalt
    Kommunerne kan få store gevinster ud af corona-krisen

    Der er mange gode erfaringer fra corona-krisen på sundheds- og ældreområdet, viser en ny rapport fra VIVE. Kommunerne kan få store gevinster ud af at arbejde systematisk med at fastholde og videreudvikle de positive erfaringer, de har gjort sig lokalt, mener formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann.

  • 24.06.21 Kommunalt
    Første gang i 50 år: Særlig fisk fundet i dansk å

    For første gang i over 50 år er der fundet unger af den hvidfinnede ferskvandsulk. Det er sket i Susåen, hvor moder-fiskene blev sat ud for tre år siden efter at være importeret fra Sverige. Ulken er en del af et naturgenopretningsprojekt, der skal sikre bevarelsen af den tykskallede malermusling, hvis unger er afhængige af at kunne sætter sig på ulkens gælder.

  • 18.06.21 Kommunalt
    Dansk kommune ude med nyt initiativ: Nu bliver arbejdstiden røgfri

    Gældende fra 1. oktober bliver arbejdstiden røgfri for alle ansatte i Aabenraa Kommune.

  • 10.06.21 Kommunalt
    Nu kan sogn genåbne

    Dagens corona-tal fra Statens Serum Institut, viser, at Gellerup Sogn kan genåbne fra og med i morgen torsdag 10. juni 2021, da incidensen de seneste syv dage i træk har ligget under 600. Sognet har dog fortsat en høj positivprocent, som kan indikere, der er et relativt højt smittetryk i området - situationen følges derfor tæt, og særlige indsatser fastholdes.