Foto: BUPL. Fotograf: Ulrik Jantzen

Lov om minimumsnormeringer er historisk vendepunkt

Det er en kæmpe sejr, at børnene i landets vuggestuer og børnehaver nu omsider bliver granteret et minimum af pædagoger. Det er første skridt på vejen til at genoprette kvaliteten i de danske daginstitutioner, siger BUPL’s formand, Elisa Rimpler.

Regeringen og støttepartierne er blevet enige om en model for lovbundne minimumsnormeringer på 1:3 i vuggestuen og 1:6 børnehaven. Det er en historisk sejr for børnene, pædagogerne og de titusindvis af forældre, der har været på gaden og kræve minimumsnormeringer, mener BUPL.

”Vi har kæmpet for det her i mere end ti år, så det er en kæmpe sejr. Nu får vi styrket børns rettigheder og sikret, at pædagogerne har en chance for at løfte den vigtige opgave, de er sat i verden for. Loven øger antallet af pædagoger og sætter en prop i besparelserne én gang for alle, så vi undgår nye besparelser på normeringerne, når børnetallet stiger i de kommende år,” siger Elisa Rimpler.

Regeringen har lyttet

Loven forpligter kommunerne til at sikre, at alle børn og alle daginstitutioner bliver omfattet af minimumsnormeringer senest 1. januar 2024. Det er ét år før planlagt. BUPL har længe presset på for en fremrykning, og BUPL-formanden glæder sig over, at regeringen og støttepartierne har lyttet. Også de private daginstitutioner bliver omfattet af minimumsnormeringer.

”Børn har kun én barndom. Og vi ved, at børns trivsel stiger markant, når tiden til nærvær, omsorg og god pædagogik øges” siger Elisa Rimpler.

Hun understreger, at loven om minimumsnormeringer ikke kan stå alene. Der er brug for fortsatte investeringer i bedre normeringer og højere pædagogandel for at genoprette kvaliteten i daginstitutionerne.

Kæmpe fremskridt for børnene

”Minimumsnormeringer er et kæmpe fremskridt for børnene. Men det er stadig kun et minimum og en bund. Nu skal der bygges ovenpå. Ambitionerne om at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, kræver en langsigtet børneplan med løbende investeringer. Det er børns liv og vores fremtid, det handler om,” fastslår BUPL-formanden.

Hun hæfter sig ved, at aftalen også har fokus på at øge fagligheden. I dag er det kun tre ud af fem medarbejdere i landets daginstitutioner, der har en pædagoguddannelse. Aftalen fastslår, at pædagogandelen under ingen omstændigheder må falde.

Behov for flere faglærte pædagoger

Samtidig bliver der afsat 200 millioner kroner ekstra om året fra 2024, som skal sikre at flere medhjælpere og pædagogiske assistenter får en pædagoguddannelse. Ifølge BUPL bør målet på sigt være, at pædagoger udgør mindst 80 procent af det pædagogiske personale.

”Gode normeringer og høj faglighed skal gå hånd i hånd, hvis vi for alvor skal øge kvaliteten. Vi vil være lige vidt, hvis kommunerne blot fylder op med ufaglærte i stedet for pædagoger,” siger BUPL-formanden.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 05.03.21 Social
    Nyt ungdomspanel skal rådgive regeringen om trivsel

    Regeringen har nedsat et nyt, hurtigarbejdende ungdomspanel. Panelet skal både komme med anbefalinger til, hvordan man kan rette op på den mistrivsel, som corona-krisen har skabt, og se på, hvordan man generelt kan forbedre ungdomslivet.

  • 02.03.21 Social
    Første spadestik på ny døgnvarmestue i Aarhus

    Tirsdag d. 2. marts begynder arbejdet med at etablere en ny varmestue på arealet ved Godsbanen.

  • 26.02.21 Social
    Hver fjerde københavnske forælder ved ikke, om deres barn taler med ekstremister online

    En ny undersøgelse viser, at hver fjerde københavnske forælder ikke ved, hvem deres barn taler med online. Det er problematisk under en coronakrise, hvor børn og unge tilbringer ekstra meget tid bag skærmen, da det kan give grobund for ekstremister. Det mener beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der nu sætter en oplysningskampagne i gang med hjælp til forældrene.

  • 26.02.21 Social
    God nyhed – flere lære- og praktikpladser

    Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at der i 2020 er indgået i alt 47.855 lære- og elevpladser på erhvervsuddannelserne imod 43.856 i 2019. Det er en stigning på 3999 pladser - eller godt 9 pct. ”Det er et fantastisk resultat”, siger FH's næstformand Nanna Højlund.

  • 26.02.21 Social
    Kontrolenhed mod social dumping har gennemført 28 kontroller

    Der skal være ordentlige løn- og arbejdsvilkår på statens arbejdspladser, og derfor oprettedes der i juni 2020 en kontrolenhed, der på uanmeldte kontrolbesøg skal sikre medarbejdernes vilkår. Enheden begyndte arbejdet i oktober og har ved årsskiftet gennemført 28 kontroller.