Er dit drikkevand i orden? Her er dine rettigheder og vandværkets ansvar

Som dansk forbruger har du ret til, at det vand, der kommer ud af din hane, lever op til myndighedernes kvalitetskrav. Ansvaret er delt mellem det vandværk, der leverer vandet, og den kommune, der fører tilsyn. Ramme­regelen er vandforsyningsloven, og kravene er udmøntet i drikkevandsbekendtgørelsen fra sommeren 2024, som gennemfører EU’s drikkevandsdirektiv fra 2020 i dansk ret.

Miljøstyrelsen har offentliggjort en ny drikkevandsvejledning den 4. juli 2025, som erstatter den tidligere vejledning fra 2022. Vejledning nummer 76 beskriver, hvornår vand må kaldes drikkevand, hvilke kvalitetskrav der gælder, og hvordan vandværker og kommuner skal handle, hvis kravene overskrides.

Vandværkets ansvar frem til din hane

Vandværket skal sikre, at drikkevandet overholder kvalitetskravene ved selve forbrugerens taphane, ikke kun ved udpumpningen fra værket. Det følger af drikkevandsbekendtgørelsen, som fastsætter grænse­værdier for en række kvalitets­parametre og det, vejledningen kalder indikator­parametre. Grænse­værdierne gælder både mikro­biologiske forhold som coliforme bakterier og E. coli og kemiske parametre som nitrat, arsen og pesticider.

Standard­kontrollen omfatter blandt andet udseende og lugt, pH, lednings­evne, arsen, nitrat, coliforme bakterier, E. coli og kimtal ved 22 grader, oplyser Miljøstyrelsen. Vandværkerne tester desuden for PFAS og en lang række pesticid­rest­stoffer. Kan et vandværk dokumentere, at en overskridelse ved prøvepunktet skyldes forbrugerens egen installation, kan ansvaret flyttes dertil.

Vandværket har samtidig pligt til at informere dig som forbruger. Mindst én gang om året skal du modtage oplysninger om prisen for en kubikmeter vand, dit eget forbrug, drikkevandets kvalitet og et link til vandforsyningens hjemmeside. Vandværker, der leverer mere end 10 kubikmeter om dagen eller forsyner mindst 50 personer, skal på deres hjemmeside løbende offentliggøre en årlig vandkvalitetsrapport med parametre som hårdhed, jern, mangan og mikrobiologisk kvalitet samt eventuelle overskridelser.

Kommunens tilsyn og indgrebsmuligheder

Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandet forbruges, der fører tilsyn med vandforsyningen. Kommunen skal godkende vandværkets kontrol­program, føre tilsyn med, at kvalitetskravene overholdes, og tilse de tekniske anlæg.

Hvis vandet ikke lever op til kravene, giver vandforsyningslovens § 62 kommunal­bestyrelsen mulighed for at påbyde, at anlægget skal ophøre midlertidigt eller for bestandigt, eller at der skal iværksættes andre foranstaltninger. Kommunen kan også påbyde, at forbrugerne skal træffe sikker­heds­foranstaltninger, for eksempel kogepåbud. Vurderer kommunalbestyrelsen, at vandet kan være sundhedsfarligt, sker det efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed. I de tilfælde skal forbrugerne orienteres hurtigst muligt og modtage løbende vejledning om, hvordan vandet kan bruges.

Klagevejen hvis du er bekymret

Oplever du uregelmæssigheder, misfarvning, lugt, smag eller sygdom, du mistænker kan hænge sammen med vandet, er den første henvendelse til dit vandværk. Hjælper det ikke, eller vurderer du, at forholdet er alvorligt, går klagen videre til kommunen, som har tilsyns­pligten. Ved mistanke om forurenet drikkevand bør forbruget stoppes straks, og både vandværk og kommune kontaktes.

Den nye drikkevandsvejledning skærper også vandværkernes pligt til at indberette bestemte oplysninger om drikke­vands­kvaliteten og indfører særlige regler for overskridelser af blyparameteren i bygninger, der leverer vand til offentligheden. Miljøstyrelsen anbefaler, at kommuner og vandværker bruger vejledningen aktivt i både dagligt tilsyn og i håndtering af konkrete over­skridelser.

Din egen vandkvalitets­rapport finder du typisk på dit vandværks hjemmeside under forbrugerinformation, og på borger.dk kan du slå op, hvilket vandværk der forsyner din adresse.