Jesper Bengtson
Formuefællesskabet ophører den dag ansøgningen om separation eller skilsmisse indgives, ikke ved selve skilsmissen.
Når et ægteskab går i opløsning, opstår et af de mest misforståede spørgsmål i dansk familieret: hvornår ophører fællesejet, og hvad skal deles. Reglerne, der er beskrevet af Familieretshuset, afgør både, hvilke aktiver der indgår i bodelingen, og hvem der hæfter for gælden bagefter.
Udgangspunktet er, at fællesejet ophører ved udgangen af den dag, hvor ansøgningen om separation eller skilsmisse er indgivet til Familieretshuset. Ægtefællerne kan aftale en anden ophørsdato, men gør de ikke det, er datoen bindende. En ansøgning indsendt tirsdag klokken 23.59 giver tirsdag som ophørsdato, mens en indsendelse onsdag klokken 00.01 giver onsdag som skæringsdag.
Bodelingen tager derefter udgangspunkt i hver ægtefælles nettoformue på ophørsdagen: aktiver minus gæld. Har begge en positiv bodel, deles værdierne ligeligt. Har den ene positiv og den anden negativ formue, deles kun den positive bodel, og den anden ægtefælle beholder sin gæld alene. Har begge negativ formue, hæfter hver for sit.
Nettoformuen deles, gælden følger den enkelte
Bodelingen omfatter alene den formue, der findes på ophørsdagen. Gæld, som opstår efter dette tidspunkt, indgår ikke i delingen.
Reglen er den samme på borger.dk, der beskriver, at nettoformuen deles lige mellem parterne, når eventuel gæld er trukket fra boet. Personlig gæld forbliver hos den ægtefælle, der har stiftet den, uanset om ægteskabet ophører.
Selve ansøgningen om separation eller skilsmisse koster 875 kroner i 2026. Kræves der en vilkårsforhandling, hvor Familieretshuset hjælper med at afklare uenigheder om vilkårene, tilkommer et gebyr på 2.150 kroner.
Pensionen er som hovedregel undtaget
Det punkt, der oftest overrasker parterne, er behandlingen af pensionen. Hovedreglen er, at hver ægtefælle beholder sin egen pensionsopsparing, også når der er formuefællesskab. På borger.dk er reglen formuleret som, at man beholder hver sine pensioner, medmindre de ikke er “rimelige”.
Vurderingen af, om en pensionsopsparing er rimelig, foretages af Skifteretten og tager udgangspunkt i, hvad der er sædvanligt for personens fag, uddannelse og alder. Almindelige arbejdsmarkedspensioner, kapitalpensioner, ratepensioner og ATP Livslang Pension falder som udgangspunkt inden for det rimelige og indgår derfor ikke i bodelingen.
Har den ene ægtefælle indbetalt væsentligt mere end det sædvanlige, kan den ekstraordinære del indgå i delingen. En ægtefælle, der har haft væsentligt lavere pensionsindbetalinger som følge af omsorg for familien, kan søge fællesskabskompensation. Ved ægteskaber, der har varet 15 år eller mere, kan der desuden tilkendes rimelighedskompensation, hvis pensionsforskellen er markant.
Særeje og Skifterettens rolle
Særeje indgår som udgangspunkt ikke i bodelingen. Særejet skal være aftalt ved ægtepagt for at være gyldigt, og det er den ægtefælle, der ejer aktivet, der beholder det. Ejer den ene ægtefælle et betydeligt særeje, kan Skifteretten dog tilkende den anden ægtefælle kompensation, hvis fordelingen ellers ville virke urimelig.
Kan ægtefællerne ikke selv nå til enighed om bodelingen, kan sagen indbringes for Skifteretten. Grundgebyret for behandlingen er 750 kroner. Beslutter retten at udpege en autoriseret bobehandler, tilkommer en yderligere retsafgift på 0,5 procent af boets aktiver, dog højst 10.000 kroner. Overstiger aktiverne 1,5 millioner kroner, betales et tillæg på 9.000 kroner i 2026.
Ægtefællerne kan når som helst i processen indgå en skriftlig bodelingsaftale, og gør de det, kan sagen afvikles uden inddragelse af Skifteretten. Familieretshuset understreger, at parterne selv råder over, hvordan boet fordeles, så længe de er enige.
