Jeppe Bruus (S) vil have et forbud mod kendte og autoriteter i reklamer for pengespil. Foto: Shutterstock
Jeppe Bruus (S) vil have et forbud mod kendte og autoriteter i reklamer for pengespil. Foto: Shutterstock

Slut med Brian Laudrup og Pilou Asbæk: Minister vil forbyde kendte i bestemt slags reklamer

Lovgivning

06/09/2022 08:07

J. Bøgen

Allerede onsdag begynder forhandlingerne med Folketingets øvrige partier.

Det skal være slut med kendte ansigter som Brian Laudrup, Pilou Asbæk og Peter Frødin i reklamer - i hvert fald i en bestemt type reklamer.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) vil nemlig have et forbud mod det, han kalder "brug af kendte og andre autoriteter i reklamer for pengespil".

Det skriver han i et opslag på Facebook, og senere i går aftes lancerede han også forslaget i et interview med TV 2 NEWS.

Baggrunden for forslaget er, at flere børn og unge kommer ud i pengeproblemer som følge af pengespil, og den udvikling skal stoppes, skriver han i facebookopslaget, uden dog at henvise til en kilde, der bekræfter udviklingen i unge med pengeproblemer.

I maj kom der imidlertid en rapport fra Skatteministeriet, der viser, at 500.000 danskere har pengespilsproblemer - en fordobling siden 2016.

Det er ikke første gang, skatteministeren har foreslået at gøre noget ved betting-reklamer. Tidligere har han for eksempel foreslået et forbud mod reklamer for pengespil i forbindelse med sport i TV.

Ministeren fortalt mandag aften til TV2 News, at regeringen på onsdag indleder forhandlinger med folketingets partier for i samarbejde at finde tiltag til at forhindre, at flere danskere får problemer med spilleafhængighed.

Mest Læste

Annonce