Lucas Andreas
Det afhænger i høj grad af, hvad det indeholder.
Hvor længe kan et pølsehorn eller en focaccia fra supermarkedets lune montre egentlig ligge fremme, før det ikke længere bør spises?
Spørgsmålet deler vandene, viser en større finsk læserundersøgelse foretaget af avisen Ilta Sanomat, der giver et interessant indblik i helt almindelige hverdagsvaner.
Næsten 26.000 personer deltog i undersøgelsen, hvor de blev spurgt, hvornår lune kiosk- og bakeoffprodukter senest bør spises.
Flertallet, knap to tredjedele, svarede, at resterne bør være spist senest dagen efter køb. Omkring en fjerdedel mente, at produkterne uden problemer kan holde sig i flere dage, mens en mindre gruppe kun spiser den type varer på selve købsdagen.
Der er tale om det, vi i Danmark typisk forbinder med bakeoff: pølsehorn, pizzasnegle, indbagte pølser, små tærter og lignende lune produkter med fyld af kød, ost eller i nogle tilfælde ris.
Det er ikke tørt brød eller småkager, men varmebehandlede varer, som ofte står fremme i butikken og sælges klar til at spise.
Ifølge Per Saris, professor i mikrobiologi ved Helsingfors Universitet, afhænger holdbarheden i høj grad af fyldet. Produkter uden animalske ingredienser eller ris kan som udgangspunkt tåle at stå ved stuetemperatur i nogle timer samme dag.
Indeholder de derimod ris, kød eller fisk, bør man være mere påpasselig. Særligt ris kan rumme bakterien Bacillus cereus, som kan formere sig, hvis maden står lunt for længe, og i værste fald føre til madforgiftning.
Det er dog sjældent, at lune bakeoff- eller færdigprodukter indeholder ris i Danmark.
Anbefalingen er derfor forholdsvis enkel. Skal pølsehornet eller pizzasneglen spises inden for få timer, kan det ofte blive stående fremme. Strækker planen sig til senere på aftenen eller næste dag, bør varen hurtigt på køl. I køleskab kan den holde sig i flere dage, men hverken smag eller konsistens bliver bedre af opbevaringen.
Selv om mange tager chancen og vurderer med næse og øjne, peger eksperterne på, at bakterievækst ikke altid kan ses eller lugtes. I sidste ende handler det mindre om, hvad der føles rimeligt, og mere om at begrænse risikoen i det små hverdagsvalg, der sjældent virker dramatiske, men som kan få ubehagelige konsekvenser.
