Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Journalist skabte frygt for 3. Verdenskrig - nu er han fyret

Medier

23/11/2022 08:44

J. Bøgen

Oplysningerne i historien viste sig at være forkerte på flere punkter.

Store dele af verden holdt vejret fra tirsdag aften sidste uge (d. 15. november) og flere dage frem.

Alverdens nyhedsmedier skrev nemlig, at russiske missiler var slået ned i Polen og havde dræbt to personer.

Det var nyhedsbureauet Associated Press (AP), der først sendte den ildevarslende besked ud, og den lød sådan her:

"En højtstående amerikansk efterretningskilde siger, at russiske missiler har krydset grænsen til NATO-medlemmet Polen og dræbt to personer."

Nyhedskanaler og tv-stationer kørte hele tirsdag aften og det meste onsdag morgen med overskrifter, der indeholdt ordene "Russiske missiler", og der blev spekuleret i, om NATO's såkaldte musketér-ed ville blive udløst - hvilket i praksis ville sende Jorden anno 2022 ud i en ny verdenskrig.

Problemet er bare, at historien ikke var sand. For det var ikke russiske missiler, og det var kun et enkelt missil, som endda viste sig at komme fra Ukraine.

Dagen efter den famøse nyhedsbulletin bragte AP en korrektion af den oprindelige nyhed, og nu fremgik det, at oplysningerne fra den anonyme efterretningskilde var forkerte.

Og nu har det også kostet journalisten bag den oprindelige historie jobbet.

Det skriver flere medier, herunder The Washington Post og The Daily Best.

Medierne udpeger den nu tidligere AP-ansatte som en 35-årig undersøgende journalist med militære anliggender og national sikkerhed som stofområder. AP har dog ikke ville be- eller afkræfte reporterens identitet, ligesom den 35-årige heller ikke har ønsket at udtale sig til medierne.

Men en talskvinde for AP oplyser dog, at nyhedsbureauet har "skrappe redaktionelle standarder og arbejdsgange", som bliver håndhævet for at sikre, at deres historier er "nøjagtige, retfærdige og faktabaserede".

Fyringen af den undersøgende journalist sker eftersigende, efter er en intern undersøgelse hos AP, hvor man har fundet ud af, at en række etiske principper omkring brugen af anonyme kilder ikke var blevet overholdt.

Mest Læste

Annonce