Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen indkalder til pressemøde

Politik

08/06/2021 15:39

LTT

I dag, tirsdag oplyser Statsministeriet at der senere på ugen vil blive holdt et rigsmøde. Det skriver Nyheder24

"Statsminister Mette Frederiksen (S), lagmand Bárður á Steig Nielsen og formand for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede mødes den 10. juni 2021 til rigsmøde på Marienborg. På mødet vil der blive drøftet emner af fælles interesse," det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse- og fortsætter: "I forlængelse af rigsmødet afholdes der en udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk drøftelse, hvor også udenrigsminister Jeppe Kofod, landsstyremand for udenrigs- og kulturanliggender Jenis av Rana, naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Udenrigs og Klima Pele Broberg, justitsminister Nick Hækkerup, landsstyremand for finanser Jørgen Niclasen samt forsvarsminister Trine Bramsen, deltager."

I pressemeddelelsen fortæller Statsministeriet, at statsministeren vil afholde et doorstep pressemøde sammen med lagmanden og formanden for Naalakkersuisut på Marienborg, når mødet er færdig. Statsminister Mette Frederiksen udtaler: ”Jeg ser frem til det første rigsmøde, efter at der er dannet nyt Naalakkersuisut i Grønland, og til sammen med lagmanden og formanden for Naalakkersuisut at lægge sporene til vores fremtidige samarbejde. Regeringen har et klart ønske om at styrke samarbejdet med Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Og jeg ser derfor også meget frem til vores fælles drøftelser på Marienborg.”

 

Mest Læste

Annonce