Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen melder ud: Derfor har jeg ikke fået vaccinen

Statsminister Mette Frederiksen besvarede spørgsmål i kommentarfeltet på et Facebook-opslag i går, hvor hun blandt andet fortalte, hvorfor hun ikke har fået covid-19-vaccinen.

Denne søndag formiddag er de første danskere blevet vaccineret mod coronavirus. Det er en “historisk dag", skriver Mette Frederiksen på Facebook, hvor hun også har delt et billede.

“Jeg var med, da Jytte Frederiksen blev vaccineret. Virtuelt selvfølgelig. Humøret var højt. Både hos Jytte og det dygtige sundhedspersonale. Et øjeblik fyldt med håb, lettelse og glæde. Efter et langt og hårdt år, hvor vi har stået sammen om at kæmpe mod corona, kan vi nu ane lyset,” skriver hun i opslaget.

Ifølge Mette Frederiksen er der flere, der spørger, hvorfor hun ikke selv har fået vaccinen i dag. 

“Flere af jer spørger, hvorfor jeg ikke selv har fået vaccinen i dag. Det vil jeg gerne svare på,” starter hun og uddyber: “I Danmark har vi valgt, at det er borgere i risikogruppen samt frontpersonale på f.eks. plejehjem eller sygehus, der får vaccinen først. Det har vi valgt for at forbygge alvorlige sygdomsforløb og dødsfald. Da jeg ikke er i risikogruppen og selvsagt heller ikke frontpersonale - så må jeg pænt vente, til det bliver min tur.”

Hun understreger, at hun glæder sig til, at det bliver hendes tur.

“Jeg glæder mig til at blive vaccineret. Jeg har ingen forbehold. Ej heller tvivl. Jeg stoler på videnskaben og myndighederne, og jeg priser mig lykkelig over, at vi i dag er begyndt at vaccinere.”

Første skridt mod en normal hverdag

Et af de steder, hvor vaccinen er blevet tilbudt borgerne, er på Omsorgscentret Kærbo i Ishøj. Siden epidemien buldrede over Danmark i det tidlige forår, har Ishøj været den hårdest ramte kommune med det højeste smittetal i forhold til befolkningstallet. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Derfor glæder det også Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj Kommune, at de var blandt de første i landet. 

“Det er en historisk dag og lidt af et julemirakel. I dag har vi netop taget det første, lille skridt væk fra en hverdag med restriktioner og begrænsninger og hen imod en nogenlunde normal hverdag, hvor vi igen kan være sammen med vores kære,” udtaler han.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 27.01.21 Politik
    Danmark skal lede ny global IEA-kommission for social retfærdig grøn energiomstilling

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er udnævnt som formand for Det Internationale Energiagenturs nye globale energikommission. Statsminister Mette Frederiksen er protektor for kommissionen, der skal være med til at sikre en social retfærdig omstilling til ren energi i verden.

  • 26.01.21 Politik
    Ny politisk aftale om social kontrol

    Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet udmønter 40 millioner kroner afsat på finansloven til indsats mod social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Pengene skal blandt andet gå til etablering af nye exit-boliger til personer, der bryder med deres familie som følge af social kontrol.

  • 22.01.21 Politik
    Danmark får ledende rolle frem mod FN`s topmøde om energi

    Danmark har fået en helt central rolle ved FNs generalforsamling til september. For første gang i 40 år har et FN-topmøde ’energi’ som hovedtema, og Danmark er blevet valgt som ’Global Theme Champion’ for netop energiområdet, når stats- og regeringsledere samles til et topmøde i New York om verdensmål 7 – bæredygtig energi til alle.

  • 15.01.21 Politik
    Skatteministeren skærper indsatsen mod organiseret svindel

    Skatteminister Morten Bødskov har netop fremsat et lovforslag, der skal give Skattestyrelsen stærkere værktøjer til at bekæmpe organiseret svindel.

  • 12.01.21 Politik
    Udviklingsministeren ude med ny udviklingspolitisk strategi

    Arbejdet med ny udviklingspolitisk strategi bliver nu igangsat. Den nye strategi skal efterfølge den nuværende ”Verden 2030”, som udløber i 2021.