Kvalitative metoder i praksis - viden om mennesker og samfund

Uddannelse

19/10/2018 14:40

Preben Rehr

I de senere år er der udgivet en hel del metodelitteratur. Men det er ikke så ofte, at der udgives metodebøger, som kan formidle til en bredere målgruppe uden at det går ud over fagligheden. Det kan denne udgivelse.

Bogomtale. Kvalitative metoder i praksis - viden om mennesker og samfund

I de senere år er der udgivet en hel del metodelitteratur. Men det er ikke så ofte, at der udgives metodebøger, som kan formidle til en bredere målgruppe uden at det går ud over fagligheden og samtidig kan tilbyde relevante eksempler fra samfundsforskningens praksis. Bogen er forfattet af forskere der påpeger at bogen er skrevet til ”metodebrugere” i et såkaldt anvendelsesperspektiv, men den henvender sig efter alt at dømme også til læsere, der har behov for en seriøs introduktion til kvalitative metoder.

VIA University College

VIA University College uddanner blandt andet fremtidens ingeniører, designere, lærere, pædagoger og sygeplejersker. Den har over 40 uddannelser på otte campusser i Region Midtjylland. VIA er udgiver på DenOffentlige, og du kan læse mere fra dem lige her.  

I denne metodebog har forfatterne tydeligvis arbejdet tæt sammen om teksterne og det færdige materiale, hvorved de udvalgte metoder bliver fremstilles i en meningsfuld sammenhæng. Bogen forsøger bevidst at holde sig fri af antologiformatet, hvilket må siges at lykkes. De enkelte kapitler er samtidig fremstillet på en måde, så de kan læses enkeltvis og er understøttet af udvalgte eksempler fra forskningen.

De teknologiske forandringer generelt - herunder udviklingen og forandring af sociale medier på internettet, har ganske givet udvidet det metodiske repertoire inden for samfundsvidenskaben. En eksponentiel udvikling, som metodelitteraturen kan have svært ved at følge med i, men som samtidig åbner op for nye muligheder inden for både den kvantitative og kvalitative forskning. Bogens kapitel 5 omhandler netop en forskningstilgang, der er rettet mod såkaldte dynamiske internetbaserede kilder, og om hvordan man begrebsmæssigt og metodisk kan arbejde med disse kilder.

Forfatternes bogforslag blev helt fortjent tildelt en særpris ved Lærebogsprisen i 2016, bl.a. for deres evne til på utrolig klar, forståelig og anvendelig vis at sætte fokus på, hvordan metoderne kan anvendes i praksis.

Bogen er forfattet af: Lena Kjeldsen, Jan Holm Ingemann, Stine Rasmussen og Iben Nørup. Udgivet på forlaget Samfundslitteratur 2018. Antal sider: 351. 

 

Mest Læste

Annonce