Regeringen vil med sit udspil sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, og at flere kommer væk fra offentlig forsørgelse og over i beskæftigelse. Derfor har den fremlagt en såkaldt Jobreform II, som kommer i forlængelse af kontanthjælpsloft og skærpede krav til lediges rådighed. Aftalen om Jobreformens fase I blev indgået i efteråret 2015. Regeringen fremlægger nu sit udspil til Jobreformens fase II.
Jobreform fase I (aftalt i 2015)
• Kontanthjælpsloft. Der er indført et kontanthjælpsloft, der sikrer en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til beskæftigelse. Der er også indført et skærpet krav om rådighed ved den såkaldte 225-timers-regel.
• Integrationsydelse. Der er indført en ny integrationsydelse for nytilkomne og herboende udlændinge.
LÆS OGSÅ REAKTIONER HER
Jobreform fase II (udspil) - Det skal bedre kunne betale sig at arbejde
• Jobfradrag til de lavestlønnede.
Der indføres et nyt jobfradrag, som giver en skattelempelse på op til 4.500 kr., og som er målrettet fuldtidsbeskæftigede med relativt lave arbejdsindkomster. Forslaget leverer et betydeligt bidrag til at øge gevinsten ved at arbejde.
Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag målrettet de laveste arbejdsindkomster, så den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse øges. Det foreslås konkret, at der indføres et nyt målrettet jobfradrag, der udgør 30 pct. af den del af arbejdsindkomsten (inkl. pensionsindbetalinger), som overstiger 174.000 kr. Jobfradraget kan dog maksimalt udgøre 17.500 kr.
Fradraget indkomstaftrappes med 10 pct. af den del af arbejdsindkomsten inkl. pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget er således fuldt aftrappet ved en indkomst på 569.400 kr. (svarende til ca. 500.000 kr. før pension ved en bidragsprocent på 12). Jobfradraget indfases gradvist, indtil det er fuldt indfaset i 2023.
Forslaget kan ikke ses isoleret fra forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget, da det er de to ændringers samlede effekt på marginalskatten, der er afgørende for beskæftigelsesbeslutningen.
• Socialt frikort.
Der afsættes en pulje til at indføre et socialt frikort i perioden 2018-2020, som hjælper socialt udsatte med at komme ind på arbejdsmarkedet.
Der er personer, som i udgangspunktet kan have vanskeligt ved at tage del i det ordinære arbejdsmarked. Derfor skal det være muligt for virksomheder og udsatte borgere at indgå aftale om småjob i det lokale erhvervsliv uden større forpligtelser.
Regeringen vil indføre et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit (udover det almindelige personfradrag). Indtægt omfattet af det sociale frikort vil ikke blive fradraget i en eventuel forsørgelsesydelse.
Målgruppen for det sociale frikort er alle socialt udsatte, der er omfattet af § 81 i serviceloven, har været i landet i 7 ud af de seneste 8 år og er meget langt fra arbejdsmarkedet. Der afsættes en ramme på 120 mio. kr. i alt i 2018-2020 til en forsøgsordning med et socialt frikort. Der sigtes efter, at ordningen kan træde i kraft i 2019. Den konkrete ordning vil blive præsenteret senere i efteråret.
• Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes.
Det reducerer skatten på den sidst tjente krone og øger tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats. Loftet over beskæftigelsesfradraget gælder for indkomster over 351.200 kr. (2018-niveau).
Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget gradvist frem mod 2023, således at marginalskatten reduceres. Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023.
Tiltaget betyder isoleret set, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. (2018-niveau) får en lempelse i skattebetalingen. Lempelsens størrelse og antallet, der får en lavere marginalskat, indfases gradvist. Alle med indkomster over loftet for beskæftigelsesfradraget opnår derved isoleret set en reduktion af marginalskatten med ca. 2,7 pct.-point. Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere justeres ikke som et led i forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag. Forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget medfører desuden, at ingen personer får en øget marginalskat som følge af indkomstaftrapningen af det målrettede jobfradrag. • Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen fra 2022 til 2018. De allerede besluttede forhøjelser af topskattegrænsen fremrykkes til 2018. Det reducerer antallet af topskatteydere i de næste fire år. Som led i skattereformen fra 2012 hæves topskattegrænsen gradvist frem mod 2022. Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018 opgjort i 2018-niveau. • Skatten af fri telefon fjernes. Det foreslås at afskaffe beskatningen af fri telefon fra 2020. Efter gældende regler bliver ca. 480.000 arbejdstagere beskattet af fri telefon. En lønmodtager, der får stillet fri telefon til rådighed af sin arbejdsgiver, skal betale skat af 2.800 kr. i 2018. Hvis to ægtefæller er omfattet af beskatningen, nedsættes den skattepligtige værdi med ægtefællerabat på 25 pct. Der gælder tilsvarende regler for selvstændigt erhvervsdrivende. Anvendes arbejdstelefonen ikke privat, sker der ingen beskatning. En ophævelse vurderes at medføre skattelempelser til en bred gruppe af mellem- og højindkomstlønmodtagere i både den private og den offentlige sektor. En ophævelse forventes at indebære, at en række lønmodtagere, der i dag ikke beskattes af fri telefon, vil få stillet en fri telefon til rådighed. • Skattefradrag ved indbetaling til fradragsberettigede pensionsordninger. Der indføres et nyt skattefradrag for pensionsindbetalinger. Lavere skat på pensionsindbetalinger vil gøre det mere attraktivt at spare op til sin egen pension. Det medfører samtidig en skattenedsættelse til personer, der indbetaler til pension. Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag, som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger (efter arbejdsmarkedsbidrag) i intervallet 16.000 kr. til 87.000 kr. For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen – hvor samspilsproblemet er størst – fastsættes fradraget til 30 pct. af indbetalingerne (i det nævnte interval), svarende til en skatteværdi på knap 8 pct. i en gennemsnitskommune. Det vil betyde, at den maksimale skatteværdi udgør knap 5.500 kr. årligt (7,7 pct. af 87.000-16.000 kr.). Det vil sige, at en person, som indbetaler 87.000 kr. eller derover på en fradragsberettiget pensionsordning, vil få en stigning i rådighedsbeløbet på 5.500 kr. som følge af pensionsfradraget. For fradragsberettigede pensionsindbetalinger, der foretages af personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, fastsættes fradraget til 15 pct. svarende til en skatteværdi på knap 4 pct. og en maksimal skatteværdi på knap 2.700 kr. • Indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag. Den nuværende forskelsbehandling, hvor pensionsindbetalinger (i modsætning til udbetalt løn) ikke indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradraget, afskaffes. Det foreslås at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Forslaget fjerner den nuværende diskrimination mod pensionsindbetalinger for personer med relativt lav indkomst, som medfører, at beskæftigede, der har indkomst i optjeningsintervallet for beskæftigelsesfradraget, mister fradrag, hvis de (eventuelt via arbejdsgiver) indbetaler til pensionsordninger. Forslaget styrker tilskyndelsen til pensionsopsparing, men har isoleret set den effekt, at flere personer end nu opnår det maksimale beskæftigelsesfradrag. Det skal ses i sammenhæng med forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget. • Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes. Udligningskatten, der som udgangspunkt betales af de samlede pensionsudbetalinger over et vist niveau, afskaffes fra 2018. Med Forårspakke 2.0 blev der fra og med 2011 indført en midlertidig udligningsskat for store pensionsudbetalinger. Det foreslås at afskaffe udligningsskatten. Udligningsskatten skal som udgangspunkt betales af de samlede pensionsudbetalinger (inkl. folkepension), der overstiger et bundfradrag på 397.000 kr. (2018-niveau). Bundfradraget reguleres årligt. Ægtefæller kan overføre op til 132.400 kr. (2018-niveau) af et eventuelt uudnyttet bundfradrag til hinanden. De personer, som omfattes af udligningsskatten, er således pensionister, der udover folkepensionens grundbeløb på 74.844 kr. (2018-niveau) har årlige løbende pensionsudbetalinger på mere end ca. 322.200 (2018-niveau). Udligningsskatten udgjorde 6 pct. de første 4 år. Fra 2015 aftrappes den med 1 pct.-point årligt, således at den er fuldt udfaset i 2020. Udligningsskatten udgør 2 pct. i 2018 og 1 pct. i 2019. Med regeringens forslag afskaffes udligningsskatten fra 2018. • Registreringsafgiften nedsættes til 100 pct. Det giver en betydelig afgiftslempelse ved køb af bil. Registreringsafgiften er værdibaseret og udgør for personbiler 105 pct. af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 pct. derover. Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 pct., således at der fremover er én registreringsafgiftssats på 100 pct. af bilens afgiftspligtige værdi. En nedsættelse af registreringsafgiften skønnes at indebære et gennemsnitligt prisfald for personbiler på 14.900 kr. For en typisk familiebil vil satsreduktionen indebære, at der skal betales ca. 13.500-40.500 kr. mindre i registreringsafgift. Effekter for familietyper, når fuldt indfaset HK-ansat En enlig HK’er på laveste sats i HK’s overenskomst for butik på ca. 215.000 kr. årligt ekskl. pension ventes at få et øget rådighedsbeløb på ca. 5.000 kr. som følge af regeringens forslag, svarende til ca. 7,1 pct. af den disponible indkomst. HK’eren har en pensionsindbetaling på ca. 25.800 kr., og ca. 8.600 kr. forudsættes indbetalt som aldersopsparing (svarende til 5.100 kr. efter skat). LO-ansat En enlig LO’er i lejebolig og med en lønindkomst på ca. 361.000 kr. ekskl. pension ventes at få en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 6.400 kr. som følge af forslaget, svarende til ca. 3,7 pct. af LO’erens disponible indkomst. LO’eren har en pensionsindbetaling på ca. 45.000 kr., og omkring 8.900 kr. heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5.100 kr. efter skat). Funktionær En enlig funktionær med en årlig indkomst på ca. 522.000 kr. ekskl. pension ventes at få ca. 9.400 kr. ekstra til rådighed som følge af forslaget, svarende til omkring 3,9 pct. af funktionærens disponible indkomst. Det er antaget, at funktionæren indbetaler 17,1 pct. af lønnen til pension, svarende til ca. 89.300 kr. og omkring 8.900 kr. heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5.100 kr. efter skat). Direktør En enlig direktør med en årlig lønindkomst på 1.045.000 kr. ekskl. pension ventes at få ca. 26.700 kr. i øget rådighedsbeløb som følge af forslaget. Det svarer til ca. 5,7 pct. af direktørens disponible indkomst. Direktøren indbetaler ca. 178.700 kr. til pension (der forudsættes ingen aldersopsparing). Det skal bemærkes, at direktører, der er påvirket af rateloftet, godt kan have incitament til at anvende aldersopsparingsordningen. Samlede effekter Samlet set sænkes skatter og afgifter med ca. 23 mia. kr. (svarende til ca. 15 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd). Jobreformens fase II finansieres delvist ved reserven fra Jobreform fase I, puljen fra Aftale om flere år på arbejdsmarkedet samt reserve fra finanslovsforslaget for 2018. Den resterende finansiering af Jobreformens fase II og Sammen om fremtidens virksomheder – erhvervs- og iværksætterudspil tilvejebringes gennem en række justeringer i overførselssystemet, fx vedr. optjeningsprincipper og deltagerbetaling for danskundervisning samt råderumsfinansiering inden for rammerne af den mellemfristede økonomiske planlægning frem mod 2025. Med regeringens udspil er Jobreformens fase II og erhvervs- og iværksætterudspillet fuldt finansieret. Samlede effekter 2025 Skatte- og afgiftslempelser (umiddelbart) 23,2 mia. kr. Finansieringsbehov 15,1 mia. kr. Øget arbejdsudbud +7.600 fuldtidspersoner Øget tilskyndelse til beskæftigelses (antal med lavt forskelsbeløb) -21.000 personer Vækst og velstand (BNP) 6½ mia. kr. KILDE: Regeringens eget udspil
Tiltaget betyder isoleret set, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. (2018-niveau) får en lempelse i skattebetalingen. Lempelsens størrelse og antallet, der får en lavere marginalskat, indfases gradvist. Alle med indkomster over loftet for beskæftigelsesfradraget opnår derved isoleret set en reduktion af marginalskatten med ca. 2,7 pct.-point. Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere justeres ikke som et led i forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag. Forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget medfører desuden, at ingen personer får en øget marginalskat som følge af indkomstaftrapningen af det målrettede jobfradrag. • Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen fra 2022 til 2018. De allerede besluttede forhøjelser af topskattegrænsen fremrykkes til 2018. Det reducerer antallet af topskatteydere i de næste fire år. Som led i skattereformen fra 2012 hæves topskattegrænsen gradvist frem mod 2022. Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018 opgjort i 2018-niveau. • Skatten af fri telefon fjernes. Det foreslås at afskaffe beskatningen af fri telefon fra 2020. Efter gældende regler bliver ca. 480.000 arbejdstagere beskattet af fri telefon. En lønmodtager, der får stillet fri telefon til rådighed af sin arbejdsgiver, skal betale skat af 2.800 kr. i 2018. Hvis to ægtefæller er omfattet af beskatningen, nedsættes den skattepligtige værdi med ægtefællerabat på 25 pct. Der gælder tilsvarende regler for selvstændigt erhvervsdrivende. Anvendes arbejdstelefonen ikke privat, sker der ingen beskatning. En ophævelse vurderes at medføre skattelempelser til en bred gruppe af mellem- og højindkomstlønmodtagere i både den private og den offentlige sektor. En ophævelse forventes at indebære, at en række lønmodtagere, der i dag ikke beskattes af fri telefon, vil få stillet en fri telefon til rådighed. • Skattefradrag ved indbetaling til fradragsberettigede pensionsordninger. Der indføres et nyt skattefradrag for pensionsindbetalinger. Lavere skat på pensionsindbetalinger vil gøre det mere attraktivt at spare op til sin egen pension. Det medfører samtidig en skattenedsættelse til personer, der indbetaler til pension. Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag, som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger (efter arbejdsmarkedsbidrag) i intervallet 16.000 kr. til 87.000 kr. For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen – hvor samspilsproblemet er størst – fastsættes fradraget til 30 pct. af indbetalingerne (i det nævnte interval), svarende til en skatteværdi på knap 8 pct. i en gennemsnitskommune. Det vil betyde, at den maksimale skatteværdi udgør knap 5.500 kr. årligt (7,7 pct. af 87.000-16.000 kr.). Det vil sige, at en person, som indbetaler 87.000 kr. eller derover på en fradragsberettiget pensionsordning, vil få en stigning i rådighedsbeløbet på 5.500 kr. som følge af pensionsfradraget. For fradragsberettigede pensionsindbetalinger, der foretages af personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, fastsættes fradraget til 15 pct. svarende til en skatteværdi på knap 4 pct. og en maksimal skatteværdi på knap 2.700 kr. • Indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag. Den nuværende forskelsbehandling, hvor pensionsindbetalinger (i modsætning til udbetalt løn) ikke indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradraget, afskaffes. Det foreslås at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Forslaget fjerner den nuværende diskrimination mod pensionsindbetalinger for personer med relativt lav indkomst, som medfører, at beskæftigede, der har indkomst i optjeningsintervallet for beskæftigelsesfradraget, mister fradrag, hvis de (eventuelt via arbejdsgiver) indbetaler til pensionsordninger. Forslaget styrker tilskyndelsen til pensionsopsparing, men har isoleret set den effekt, at flere personer end nu opnår det maksimale beskæftigelsesfradrag. Det skal ses i sammenhæng med forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget. • Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes. Udligningskatten, der som udgangspunkt betales af de samlede pensionsudbetalinger over et vist niveau, afskaffes fra 2018. Med Forårspakke 2.0 blev der fra og med 2011 indført en midlertidig udligningsskat for store pensionsudbetalinger. Det foreslås at afskaffe udligningsskatten. Udligningsskatten skal som udgangspunkt betales af de samlede pensionsudbetalinger (inkl. folkepension), der overstiger et bundfradrag på 397.000 kr. (2018-niveau). Bundfradraget reguleres årligt. Ægtefæller kan overføre op til 132.400 kr. (2018-niveau) af et eventuelt uudnyttet bundfradrag til hinanden. De personer, som omfattes af udligningsskatten, er således pensionister, der udover folkepensionens grundbeløb på 74.844 kr. (2018-niveau) har årlige løbende pensionsudbetalinger på mere end ca. 322.200 (2018-niveau). Udligningsskatten udgjorde 6 pct. de første 4 år. Fra 2015 aftrappes den med 1 pct.-point årligt, således at den er fuldt udfaset i 2020. Udligningsskatten udgør 2 pct. i 2018 og 1 pct. i 2019. Med regeringens forslag afskaffes udligningsskatten fra 2018. • Registreringsafgiften nedsættes til 100 pct. Det giver en betydelig afgiftslempelse ved køb af bil. Registreringsafgiften er værdibaseret og udgør for personbiler 105 pct. af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 pct. derover. Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 pct., således at der fremover er én registreringsafgiftssats på 100 pct. af bilens afgiftspligtige værdi. En nedsættelse af registreringsafgiften skønnes at indebære et gennemsnitligt prisfald for personbiler på 14.900 kr. For en typisk familiebil vil satsreduktionen indebære, at der skal betales ca. 13.500-40.500 kr. mindre i registreringsafgift. Effekter for familietyper, når fuldt indfaset HK-ansat En enlig HK’er på laveste sats i HK’s overenskomst for butik på ca. 215.000 kr. årligt ekskl. pension ventes at få et øget rådighedsbeløb på ca. 5.000 kr. som følge af regeringens forslag, svarende til ca. 7,1 pct. af den disponible indkomst. HK’eren har en pensionsindbetaling på ca. 25.800 kr., og ca. 8.600 kr. forudsættes indbetalt som aldersopsparing (svarende til 5.100 kr. efter skat). LO-ansat En enlig LO’er i lejebolig og med en lønindkomst på ca. 361.000 kr. ekskl. pension ventes at få en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 6.400 kr. som følge af forslaget, svarende til ca. 3,7 pct. af LO’erens disponible indkomst. LO’eren har en pensionsindbetaling på ca. 45.000 kr., og omkring 8.900 kr. heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5.100 kr. efter skat). Funktionær En enlig funktionær med en årlig indkomst på ca. 522.000 kr. ekskl. pension ventes at få ca. 9.400 kr. ekstra til rådighed som følge af forslaget, svarende til omkring 3,9 pct. af funktionærens disponible indkomst. Det er antaget, at funktionæren indbetaler 17,1 pct. af lønnen til pension, svarende til ca. 89.300 kr. og omkring 8.900 kr. heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5.100 kr. efter skat). Direktør En enlig direktør med en årlig lønindkomst på 1.045.000 kr. ekskl. pension ventes at få ca. 26.700 kr. i øget rådighedsbeløb som følge af forslaget. Det svarer til ca. 5,7 pct. af direktørens disponible indkomst. Direktøren indbetaler ca. 178.700 kr. til pension (der forudsættes ingen aldersopsparing). Det skal bemærkes, at direktører, der er påvirket af rateloftet, godt kan have incitament til at anvende aldersopsparingsordningen. Samlede effekter Samlet set sænkes skatter og afgifter med ca. 23 mia. kr. (svarende til ca. 15 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd). Jobreformens fase II finansieres delvist ved reserven fra Jobreform fase I, puljen fra Aftale om flere år på arbejdsmarkedet samt reserve fra finanslovsforslaget for 2018. Den resterende finansiering af Jobreformens fase II og Sammen om fremtidens virksomheder – erhvervs- og iværksætterudspil tilvejebringes gennem en række justeringer i overførselssystemet, fx vedr. optjeningsprincipper og deltagerbetaling for danskundervisning samt råderumsfinansiering inden for rammerne af den mellemfristede økonomiske planlægning frem mod 2025. Med regeringens udspil er Jobreformens fase II og erhvervs- og iværksætterudspillet fuldt finansieret. Samlede effekter 2025 Skatte- og afgiftslempelser (umiddelbart) 23,2 mia. kr. Finansieringsbehov 15,1 mia. kr. Øget arbejdsudbud +7.600 fuldtidspersoner Øget tilskyndelse til beskæftigelses (antal med lavt forskelsbeløb) -21.000 personer Vækst og velstand (BNP) 6½ mia. kr. KILDE: Regeringens eget udspil
