(Se video herunder med debat fra konference om fremtidens offentlige ledelse og styring.)
“Der er tendens til at vi betragter styring som noget, der kommer ovenfra og ned til vores niveau, mens det vi selv udfører videre ud i vores system, kalder vi ledelse, og det har vi en betydeligt mere positiv holdning til. Styring er det Finansministeriet udfører. Tillidsbaseret ledelse er det vi selv laver.”
Sådan satte Christian Nissen, der har ledererfaring fra Finansministeriet, Rigshospitalet og Danmarks Radio, scenen for den afsluttende debat på konference med 200 offentlige ledere, specialister, forskere og ledere. Temaet var fremtidens offentlige ledelse og styring med afsæt i en ny bog om offentlige styringsparadigmer.
Debatten havde deltagelse fra FTF, Djøf, KL og Børne- og Kulturchefforeningen. Det var fra sidstnævnte, at Pernille Halberg Salamon, talte om lederen som lige god med begge hænder.
“Der er en højre hånd, som står for styring og bureaukratiet og alt sådan noget, og så en venstre hånd, der står for innovation, samskabelse og gå lige til stregen og lidt ud over. Vi har behov for begge dele,” sagde Salomon, der i det daglige er direktør i Hørsholm Kommune.
I september havde nøgleaktører i debatten om ny styring i det offentlige sat en dag af til at høre cases, lytte til forskerne og drøfte erfaringer. Dagen blev afsluttet med at debattere retninger for fremtidens styring og ledelse. Det bragte begrebet styringskæden i fokus.
“Der skal være mere plads til uenighed. Det er ikke farligt at spørge medarbejderne til råds, og bruge deres viden til at kvalificere forskellige ting i styringskæden,” sagde Klaus Mathiesen fra FTF.
“Hvis vi gerne vil have mindre detailstyring, skal vi som ledere også hele tiden stå på mål for at vi går den retning samtidig med at vi leverer det, der efterspørges i form af eksempelvis god ældrepleje, gode skoler og så videre. Det kræver en god dialog op og ned gennem styringskæden,” sagde Helene Rasmussen fra Djøf.
Men denne kæde er formet af meget forskellige led, og det kræver forståelse, når styring møder virkeligheden.
“Når man bringer medarbejderne ind i en dialog om styring, bliver det enormt praktisk. Enormt konkret. Mange medarbejdere har ikke opdaget de der styringsbølger, der er rullet hen over dem. De kan ikke genkende det,” mindede Jacob Møller, kontorchef i Kommunernes Landsforening, om.
Konferencen gav deltagerene indsigt i flere konkrete eksempler på ledelse og styring. Ballerup Kommune, Horsens Statsskole, Guldborgsund Kommune, Gentofte Kommune og Høje-Taastrup Kommune havde oplægsholdere, der fortalte om konkrete erfaringer med samskabelse, medarbejderinddragelse og nye roller i samspillet mellem borgere, forvaltning og politikere. Det førte i den afsluttende debat til en ny opmærksomhed på superledere.
“Vi skal lade være at snakke om superledere, for når man hører om alle de udfordringer, bliver man helt overvældet og tænker, er der et menneske, der kan håndtere den her komplekse verden med stigende krav, digitalisering og så videre. Vi skal tale om ledelse og ledelsesgrupper. Det er ikke en skoleleder, det er skoleledelsen bestående af forskellige mennesker. Så det er et budskab om at tale om ledelse frem for den stærke ene mand-kvinde, der står der som superleder,” sagde Pernille Halberg Salamon.
Christian Nissen trak en refleksion frem, som satte hele debatten om styring i et nyt lys.
“Det er ikke altid sådan, at styring virker indsnævrende for handlefriheden for dem, der bliver styrede. Tænk på moderniseringsprogrammet fra 1983, hvor en budgetreform var meget central. Den gav enorm frihed til institutionsledelser. Det var en styringsændring, et indgreb, der gav vide rammer til ledelse. Jeg ser meget positivt på styring,” sagde Christian Nissen, og tilføjede hurtigt “hvis den er fornuftig”.
Se og hør hele debatten fra konferencen i videoen herunder.
