Uddannelser skal tiltrække flere unge fra hjem uden klaver

Velfærd

23/6/14 5:00

Freja Eriksen

De videregående uddannelser skal i langt højere grad tiltrække unge fra familier uden tradition for uddannelse. Det er et af målene i de kontrakter, uddannelses- og forskningsministeren indgår med uddannelsesinstitutionerne som led i en større indsats for at få flere mønsterbrydere på uddannelserne.

Alle skal have mulighed for at udvikle og udfolde deres talent, og uddannelsesinstitutionerne skal i langt højere grad gøre en indsats for at tiltrække og fastholde unge fra alle dele af landet uanset baggrund og families uddannelsestradition, fastslår uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

En aktiv indsats for at styrke den sociale mobilitet er derfor et af de fem pligtige mål, som ministeren sætter i de udviklingskontrakter, hun indgår med de videregående uddannelsesinstitutioner. Det er første gang, en minister gennem udviklingskontrakterne stiller krav til uddannelsesinstitutionerne om at gøre en aktiv indsats for at bidrage til at bryde sociale mønstre.

Undersøgelser viser, at postnummeret har afgørende betydning for, om unge vil søge ind på en videregående uddannelse. Blandt de unge, der gik i 9. klasse i 2012 i Gentofte Kommune, vil 79 procent tage en videregående uddannelse. Mens det samme tal for Læsø og Lolland kommuner er på henholdsvis 41 og 53 procent, viser fremskrivninger. Det vil uddannelses- og forskningsministeren lave om på.

- Jeg tror ikke på, at de unge i Gentofte er mere egnede til en uddannelse end de unge på Lolland og Læsø. Det siger intet om talent – men en masse om tradition og social arv. I det samfund, jeg kæmper for, er uddannelse ikke noget, der er forbeholdt unge fra hjem med klaver. Det er for alle. Og alle skal have mulighed for at udvikle og udfolde deres talent. Jeg vil have flere mønsterbrydere, siger Sofie Carsten Nielsen.

De nye mål er første skridt i en større indsats for at få flere mønsterbrydere på de videregående uddannelser.

- Det er en fiasko for Danmark og de værdier, Danmark bygger på, at vi ikke kan give ufaglærtes børn de samme reelle lige muligheder for en uddannelse som akademikerbørn. Fri og lige adgang til uddannelse skal ikke bare være et princip, vi hylder i festtaler – det skal vi kæmpe hårdt for at gøre til virkelighed. Det er ikke lykkedes at knække koden, og derfor bliver vi nødt til at nytænke og gøre noget nyt. Jeg inviterer nu mønsterbrydere og iderige danskere til at hjælpe mig med at få gjort noget ved sagen. Alle kan byde ind uanset erfaring eller baggrund, siger Sofie Carsten Nielsen.

Udover et analysearbejde, der skal kortlægge den nuværende sociale profil på de videregående uddannelser, og en indsamling af gode erfaringer, nedsætter Sofie Carsten Nielsen et mønsterbryderkorps bestående af både eksperter og almindelig danskere, som skal rejse rundt i landet og indsamle ideer og udvikle konkrete initiativer. Uddannelses- og forskningsministeren lægger op til en bred debat – del dine erfaringer, og kom med gode ideer. Læs mere på ufm.dk/moensterbrud og følg med på Twitter på #moensterbrud.

 Om udviklingskontrakterne

  •  Udviklingskontrakterne for 2015 til og med 2017 omfatter i alt fem pligtige mål: Bedre kvalitet i uddannelserne, større relevans og øget gennemsigtighed, bedre sammenhæng og samarbejde, styrket internationalisering og øget social mobilitet (- flere talenter i spil)
  • Institutionerne vælger herudover 3-5 selvvalgte mål som en del af udviklingskontrakten 
  • Udviklingskontrakter er et styringsinstrument, hvorigennem Uddannelses- og Forskningsministeriet understøtter uddannelsesinstitutionernes strategiske arbejde.
  • Formålet med udviklingskontrakten er at fremme institutionens strategiske udvikling gennem dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger samt skabe synlighed om uddannelsernes arbejde med at opfylde samfundsmæssige udfordringer.
  • Det er første gang, udviklingskontrakter for alle 37 videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet indgås i samme forhandlingsforløb og med identiske mål for alle institutionstyper.

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.